Forside * Nyheder

Betal mere, og få HBO uden binding



 


HBO gør sig klar til at åbne for alle, og tilbyder nu også et abonnement uden binding. Men det bliver dyrere, til gengæld kommer der HD og Airplay.


Slip slanterne, og få HBO uden binding. Det er det seneste tilbud fra leverandøren af streaming tv-serier og film.


Når HBO åbner for alle i februar, så bliver det ikke kun med 6 måneders binding, som der har været sagt og skrevet så meget om i den seneste tid.


Nu åbner de også op for et abonnement uden binding, hvis du er villig til at slippe en højere pris. Hvor det normale abonnement koster 79 kr/måned med 6 måneders binding, så kommer det til at koste 129 kr/måned uden binding.


 


HD og Airplay


Hidtil har HBO kun sendt i SD (standard TV kvalitet), men når tjenesten åbner “rigtigt” vil det være med både HD og understøttelse for Apple Airplay.


HBO på Xbox er også på vej, og herefter vil der løbende komme nye afspillemuligheder, også igennem partnere som Telia TV.


 


Forlænget prøveperiode


HBO har forlænget prøveperioden for eksisterende abonnenter frem til udgangen af februar.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.