Forside * Nyheder

Libratone klar til Android og Windows-enheder



Libratone Live (tv), Lounge (nederst th) og Zipp (øverst th).


 


Ny software til Libratone-produkterne (Live, Lounge og Zipp) åbner for DLNA med PlayDirect. Så nu kan der streames musik direkte fra Android og Windows-enheder.


Libratone-produkterne har hidtil været forbeholdt Apple-enheder, der streamede musik via Apple Airplay-teknologi. Men nu åbner Libratone for Android og Windows-enheder.


En ny og gratis software-opdatering giver de trådløse Libratone-højttalere (Zipp, Live og Lounge) adgang til streaming via DLNA. Det betyder at smartphones og tablets, der understøtter DLNA, nu også kan streame musik til de populære danske trådløse højttalere.


Der er både mulighed for at streame via et Wi-Fi-netværk og via PlayDirect, hvor den mobile enhed etablerer forbindelse uden et trådløst netværk. Det er især smart når man er på farten, væk fra et kendt netværk.


?Vores seneste opdatering understreger vores engagement og bestræbelser på kontinuerligt at forbedre vores produkter og give brugerne langtidsholdbar teknologi?, fortæller Tommy Andersen, administrerende direktør for Libratone.


Softwaren i højttalerne opdateres via App til smartphone. Lige nu er det nødt til at være fra en Apple iOS-enhed, men her senere i februar følger også en Android App som kan bruges til dette, samt øvrige indstillinger som finjustering af højttalerens lyd.


Hent softwaren til Apple-enheden her!


Læs også: Libratone sænker priserne på Live og Lounge


 


 




Du kan opgradere dine Libratone højttalere via dit iOS device.




Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.