Del p� Facebook
Translate  

De nye DR-kanaler går i luften til marts
6. februar 2013 - Lars Ladingkær


Foto: DR Design

 

De tre nye TV-kanaler fra Danmarks Radio vil kunne ses i æteren fra d. 4. marts.

DR er godt i gang med en større omlægning af sine tv-kanaler. DR1 gik i luften med sin nye profil i efteråret, og kanalen for de yngre seere, DR3, sendte for første gang den 28. januar.

Mandag den 4. marts kommer turen så til det nye DR2 og de to børnekanaler DR Ramasjang og DR Ultra.

 

24 timers samfundskanal

Det nye DR2 bliver en 24 timers samfundskanal med internationalt udsyn og et miks af løbende nyhedsopdateringer, analyser, debat, satire og dokumentarer. Kanalen får en række nye programmer og værter, der vil give perspektiv på nyhedsstrømmen.

Meget bliver anderledes, men kanalen holder fast i det særligt DR2'ske som begavelse, dybde og grundighed. Seerne vil også fortsat kunne finde en række stærke programbrands i bedste sendetid såsom Deadline, Debatten, Detektor og Dokumania.

Blandt nyskabelserne vil seerne på DR2 få løbende nyhedsopdateringer og en helt ny morgen- og eftermiddagsflade.

 

Både noget for store og små

DR Ramasjang får en ny målgruppe og skal være DRs public service-tilbud til børn i alderen 3-6 år. Dermed får de små deres helt egen kanal med masser af nyt indhold og gode, genkendelige klassikere. Kanalen bliver et børneunivers med fokus på leg og læring, hvor forældre trygt kan lade deres børn kigge med.

DR Ultra henvender sig til de større børn i alderen 7-12 år. Her vil der også være plads til det sjove og det legesyge, men kanalen vil også tage livtag med mere alvorlige emner, som tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag.

DR Ultra bliver hjemsted for DRs nye satsning med nyheder for børn, 'Ultra Nyt'. Her vil redaktionen tage de mest relevante nyheder - store som små - og give dem til børnene i et sprog, de kan forstå.

Del p� Facebook
  

 ANNONCE:

Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail : 
Annonce:

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
Annonce:
Annonce:
Seneste kommentarer Flere >>
Flere kommentarer >>
Annonce:
Tilmeld nyhedsbrev
Navn : 
E-mail :