Forside * Nyheder

Trodser tilbud om a la carte: Vi vil have store TV-pakker




Vi vil have mange kanaler i TV-pakken. Foto: recordere.dk



 


Danskerne vil have de store tv-pakker, det er det almindeligste valg hos TV-udbyderne.


Brancheforeningens (BFE’s) årlige forbrugerundersøgelse, som TNS Gallup lavede med 2.116 medvirkende i januar, viser at de fleste vælger den store pakke.


De TV-kunder der ser tv via fællesantenne har i 51% af tilfældende den store pakke, mens 23 % har mellempakken. På kabel-tv er det tal endnu højere: Hos YouSee har 61% Fuldpakken og 18% Mellempakken. Hos Stofa har 53% Den store pakke og 20% Grundpakken.


“Danskerne vil have de store tv-pakker: Det er – bortsat fra hos Boxer – det almindeligste valg hos tv-udbyderne”, fortæller informationschef Johs Johansen, BFE.


 


Boxer skiller sig ud


Boxer-kunderne skiller sig ud. Her har hele 45% af kunderne valgt Boxer Mini, som med 9 kanaler er firmaets næstmindste.


På satellit: 59% hos Canal Digital har Family og 19% Family med Canal+Total. Og hos Viasat har 51% Stor Danmarkspakke og 13% Danmarkspakken.


Bredbånd: 48% af TDC’s kunder har valgt HomeTrio og 42% HomeTrio Basic. Hos »andre udbydere af bredbånd« har 38% den store pakke og 26% grundpakken.


 


YouSee markant størst


Ser vi på markedsandele, så har YouSee 70%, Stofa 14% og »anden udbyder« 12% på kabel-tv. På satellit har Viasat 51%, Canal Digital 43% og »andre kanaler via satellit« 12%. På bredbånd har TDC 48% og »anden udbyder« 48%.


“Kun 9 % af husstandene oplyser, at de har skiftet tv-udbyder i løbet af året. Og da ca. 10 % af alle landets husstande flytter hvert år, kan denne begivenhed meget vel være den væsenligste årsag til skift af tv-udbyder”, slutter Johs Johansen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.