Forside * Nyheder

VHS-maskinerne vil ikke dø


 


Utroligt men sandt: Den gamle VHS-afspiller stadig populær, lyder det fra Elgiganten.


Hvis du går og tror at halvfemsernes allemandseje, VHS-afspilleren, er helt glemt og borte, så kan du godt tro om igen. Sidste år alene solgte Elgiganten nemlig over 1.000 VHS-afspillere på det danske marked.


Det er selvfølgelig mindre end salget af harddisk-recordere, men trods alt et højt tal for et apparat der godt kunne være død nu. Med til historien hører dog, at de VHS-afspillere der sælges i dag også har en DVD-optager indbygget.


?Den VHS-model fra LG, som vi sælger, er en såkaldt kombi-udgave, der lader dig overspille dine VHS-bånd til DVD-formatet, og det er der faktisk overraskende mange kunder, der efterspørger. De har typisk ferieminder og andet ældre materiale liggende på VHS-bånd i kasserne på loftet, som de gerne vil arkivere digitalt, så de har det for fremtiden”, fortæller Glenn Manson, der er salgschef for radio/TV i Elgiganten.


I årets tre første måneder er der solgt over 300 stk., så 2013 bliver altså heller ikke året, hvor danskerne glemmer VHS-båndet.


?Vi annoncerer VHS-afspilleren med jævne mellemrum, og i de tilfælde har vi solgt over 100 styks hver gang. Det kan jo tyde på, at folk ikke er klar over, at de gamle maskiner stadig findes. Men så opdager de, at det skam stadig er muligt at anskaffe sig en ? og så i en lidt opdateret version, så de kan få konverteret de gamle VHS-bånd til DVD, og det er stadig attraktivt for mange”, slutter Glenn Manson.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.