Nye store TV fra Sony - Full HD
  
22. oktober 2006 - Lars Ladingkær
Del på Facebook   


Sony lancerer nu to nye tv på 55 og 70 tommer, der bygger på en ny projektions-teknologi kaldet SXRD. Teknologien tillader ekstremt smalle projektions-tv, der leverer et billede, som ligger langt over, hvad der hidtil har været muligt. Modellerne anvender begge den nye BRAVIA ENGINE PRO samt Cinema Black Pro kontrastforstærker. Den massive 70 tommer skærm viser selv den mindste detalje perfekt med den højeste HD-opløsning på 1080p. En opløsning, der af gjort mulig af R2000-Seriens projektionssystem med tre paneler, som anvender Sonys nye SXRD skærm-teknologi.

Teknologien er langt mere økonomisk overkommelig end traditionel LCD, hvilket har skabt stor interesse blandt Sonys forhandlere, der allerede nu oplever, at forbrugerne er ved at tage projektions-teknologierne til sig, fordi de får en højere kontrast og en større skærm for pengene. Den høje kontrast på 1:10.000 betyder desuden skarpere billede og mere præcise farver.

SXRD – Silicon X-tal Reflective Display – byder på en meget hurtig responstid på 2.5 millisekunder i billedhåndteringen – det er så hurtigt, at det er praktisk talt umuligt at registrere en forsinkelse overhovedet. Kontrollen over de enkelte billedpunkter sikres af en kraftig 12-bit panel-driver. Desuden eliminerer Sony SXRD det mellemrum, der normalt opstår mellem de enkelte punkter i et LCD-panel, så man får et billede, der fuldstændig ligner virkeligheden – på samme måde som i biografen.

Inden signalet når til panelet, foretages billedbehandlingen af den ekstremt hurtige BRAVIA ENGINE PRO, der er Sonys mest avancerede billedprocessor. Støjreduktion, farvekorrektion, håndtering af detaljer, styring af bevægelser, kontrast, fejlfarver – kort sagt alt gennemgås minutiøst, så forbrugeren oplever et perfekt billede hver gang.

BRAVIA ENGINE PRO har endnu en unik funktion: Digital Reality Creation. Teknikken forbedrer alle billeder, der er i lavere opløsning end HD. Det kan eksempelvis være et almindeligt tv-signal eller en DVD-film. Selv HD-formatet 720p bliver forbedret. På den måde får man fuldt udbytte af alle billedpunkter, der skaleres op til 1920 x 1080 punkter. Resultatet er billeder, der er bedre end originalmaterialet. Også på lydsiden fremstår de nye modeller utroligt stærkt. Højtalerne på KDS-70R2000 modellen er sidemonterede og har en høj ydelse, der effektivt gengiver lyden skabt af Dolby Pro Logic® II Virtual Surround signalbehandling i flere kanaler.

Modellerne er forberedt for modtagelse af digitalt tv, ligesom en lang række af andre tilslutningsmuligheder følger med. Heriblandt to stk. HDMI indgange, der skaber forbindelse til Blu-Ray eller andet HD-udstyr. De andre tilslutninger omfatter Component, AV, tre Scart-stik samt tilslutning til tv.

Kasper Thomsen, der er produktchef på tv i Sony Danmark siger:  “Den nye 70-tommers model viser virkelig, hvad SXRD teknologien kan gøre for forbrugeren. Størrelsen på billedet stiller store krav til ydelsen, men SXRD leverer varen, fordi den indeholder en ekstremt hurtig billedbehandling og en responstid i panelet, som går langt videre, end man normalt kan forvente på et tv”.

 

Priser

KDS-55A2000: 25.000 kr.
KDS-70R2000: 55.000 kr.

 

Kilde:  Sony pressemeddelelse

 


Sony fremviste KDS-70R2000 på Hi-Fi High-End messen i Odense d. 21-22 okt.  (c) recordere.dk

 

 

Del på Facebook
  

Se også:
  • Flot mediecenter fra Sony   (7. januar 2007)
    Sony har lanceret et super flot medicenter på CES
  • Sony HDTV med OLED teknik   (9. januar 2007)
    Mange nye teknikker tages i brug for at nå det bedst mullige billede og Sony fremviser en skærm med OLED teknik og helt forrygende billedkvalitet
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
  • thumb
    Vikko.
    06-11-2006 00:00
    Jean, prøv med 17000 (; Det koster det.. Ca.
  • thumb
    Jean
    02-11-2006 00:00
    Hmmm - Der skal vist undersøges nærmere ! 25K for et 55" - lyder næsten for godt til at være sandt... (Man skal jo være lidt skeptiskt for alt nyt, indtil man selv har set det!)
  • thumb
    jeppe jap
    24-10-2006 00:00
    Har lige set et tilsvarende projektions tv fra JVC. De havde det i Bilka. Billede så bragene godt ud. Når man nærstuderet et punkt i billede, bestod det ikke som vanligt af tre farvede punkter. Nej her var hele pixlen samme farve. Det kunne kun lade sig gøre fordi der indvendig var tre uafhængig paneler, der gengav hver deres farve. Det betyder virkelig noget når billede kommer fra hele overfladen, og ikke fra mindre kraftig intensive punkter. Måske er denne type paneler beder end CRT paneler.
Ny kommentar >>>
 ANNONCE:
ANNONCE:
Støt os på Facebook

SENESTE OVERSKRIFTER

Flere nyheder >>
ANNONCE:
ANNONCE:

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>