Forside Nyheder

Philips bejler til DVD-R/-RW markedet


Philips Semiconductors er på vej med en nyt chipset til brug i DVD optagere. Teknisk set drejer set sig i første omgang om en IC’er til styring af servo, og en MPEG-2 singlechip enkoder/dekoder.

Det nye chipset får DVD-Dual understøttelse, dvs. både for +R og -R teknologierne. Det betyder samtidig, at Philips nu skal til at betale licens til firmaerne bag -RW teknologien (Pioneer og Taiyo Yuden).

Selvom det er Philips Semiconductors som står bag, et firma som leverer IC’er til mange på verdensplan, så sætter det jo tanker igang om de andre grene af Philips også. Vil Philips mon, med det nye chipset på egne hylder, også bevæge sig ind på markedet for Dual DVD brænder og recordere.

Kilder: Digitimes & Philips pressemeddelelse

Annonce