Forside Nyheder

Nye modeller af Sony PSX playstation

Sony har ikke opgivet de specielle udgaver af Playstation kaldet PSX, som kombinerer en spilleconsol med en kombineret harddisk- og DVD-recorder.



De første modeller hed DESR-5000 (160 GB harddisk) og DESR-7000 (250 GB harddisk). Disse erstattes nu af modellerne DESR-5100 og DESR-7000, og harddisk størrelserne er de samme.


De nye modeller har fået forbedret det grafiske brugerinterface, altså de menuer funktionerne betjenes med. Der er ydermere kommet mulighed for at at tilføje DVD-menuer, når der kopieres optagelser fra harddisk til DVD.


I USA udsendes modellerne med indbygget analog satellit modtager. Den almindelige tuner har fået et løft også, bl.a. forbedret i kvalitet for minimal ghosting, et problem indenfor den digitale verden som viser sig som en slags skygger der følger objekter i bevægelse. Antallet af optage-kvaliteter er også forøget, for bedre udnyttelse af pladsen på harddisk og DVD.


De nye modeller udsendes måske allerede til juli i USA. Standard farven er hvid, men i en begrænset periode vil model 5100 også kunne erhverves i sølvfarvet.


Om modellerne kommer til europa denne gang må tiden vise. Sony har tidligere, før produktionsstoppet i foråret, udtalt at PSX kommer til europa efteråret 2004. Med de nye forbedrede modeller på markedet kan man jo håbe at det stadig holder.


Kilde: CdFreaks

Annonce