Forside Styling Layout: Uden komm.

Historien bag fælleskøb


Begyndelsen


 


D. 9 juni 2004 spurgte en bruger i forummet, BeeVee, om det mon var muligt at gå flere sammen om at købe ind med rabat, og det blev starten på et af recordere.dk’s kendemærker: Fælleskøb.


 


Kort efter var det første Fælleskøb igang. Målet var at skaffe 5, gerne 10, som ville være med på et fælles indkøb af JVC DR-MH30 … det sidste nye skrig indenfor recordere på daværende tidspunkt. Bestillingerne blev modtaget i forummet i dette emne.


 


Det væltede ind med bestillinger. Da det Fælleskøb sluttede havde vi nået omkring 60 bestillinger, og bestillingerne fortsatte med at strømme ind til forhandleren GodPris efter tilmeldingsfristen udløb. Det endelige salgstal kendes ikke, men rygterne siger ca. 100 stk.


 


Det smittede også af på de andre JVC forhandlere, og da JVC Danmark lagde en samlet ordre i Japan på omkring 125 stk. af de nye dyre topmodel — så ringede de flere gange tilbage for at checke om det nu var rigtigt. Det var jo på højde med forudbestillingen i Tyskland og andre store markeder.


 


Siden er der kørt en række Fælleskøb her.


 


 


Hvilke modeller


 


De bedste modeller at køre et Fælleskøb på, har vist sig at være de modeller der er lige om hjørnet. Altså endnu ikke på markedet, men tæt på. Her er der størst chance for en god aftale både på pris og levering.Ofte er vores fælleskøb blandt de første i Danmark der får leveret.


 


I andre tilfælde kan et Fælleskøb godt handle om DVD-optagere, der har været på markedet et stykke tid. Det kunne være mere specielle modeller, som dermed også er mere tidløse.


 


Det er oftest mellemklasse modellerne med harddisk som interessen drejer sig om.


 


 


Sådan starter et Fælleskøb


 


Ofte starter Fælleskøb med at en bruger tænker højt: Denne DVD-optager ser spændende ud, mon vi kan få et godt tilbud ved at gå sammen? – Hvad siger i andre?


 


Vi kan finde på at afvise et Fælleskøb, hvis vi ikke mener at modellen kan trække nok tilmeldinger – eller ikke kan opnå et tilstrækkeligt godt tilbud. Det er heller ikke godt at have for mange Fælleskøb på samme tid, så de ophæver hinanden.


 


Den indledende debat foregår i forummet Fælleskøb og det vil også være der vi snakker om igangsværende indkøb. Vi tager kontakt til flere forhandlere som er friske på sådan et samarbejde som Fælleskøb jo er, og udvælger det bedste tilbud ud fra en kombination af pris, service, tilbehør og andre goder. Der aftales en slutdato, og så kører det.


 


 


Provision


 


De første mange Fælleskøb var gratis, forstået på den måde at recordere.dk intet modtog for ydelsen. Men siden er vores Fælleskøb vokset betydeligt, og vi blev opfordret til at tage et symbolsk beløb for vores arbejde. Det blev til 25 kr – som indregnes i prisen. Dvs. at for hvert apparat solgt igennem et Fælleskøb får vi 25 kr, som kan bruges til hjemmesidens videre udvikling.


 

Annonce