Forside Nyheder

Recordere.dk i TV 2/Nyhederne


De populære Fælleskøb, hvor vi går sammen i flok for at sikre gode rabat-aftaler med danske forhandlere, har givet genlyd.


Senest var TV 2/Nyhederne på banen. Indslaget fokuserede på Fælleskøb, som en mulighed for at skaffe gode priser på trods af det høje moms-niveau herhjemme. Altså sammenlignet med Tyskland, hvor forhandlerne oplever en stigende interesse for salg af forbrugerelektronik til Danmark.


I indslaget deltog webmaster (undertegnede), en glad køber af de nye lækre Sony modeller (Kim S. Hansen) samt Michael Damgaard – indehaver af godpris.dk der leverede til det allerførste JVC Fælleskøb for knap 1 år siden.


Det var JVC indkøbet dengang, der fik fabrikanten i Japan til at ringe flere gange, for at checke om det nu var rigtigt at Danmark skulle have flere modeller hjem end de ellers så store markeder som Tyskland og England.









Senere kom Fælleskøb på Sony RDR-HX900 og KiSS DP-558. Det seneste Fælleskøb på Sony RDR-HX710 og HX910 slog alle rekorder, og samlede over 200 bestillinger. Det er så mange – at Sony nu prioriterer dette Fælleskøb højest mht. leveringer på trods af at der ellers er rift om de nye modeller.


Vær blandt de første til at høre om nye Fælleskøb, tilmeld dig nyhedsbrevene

Annonce