Forside Nyheder

Philips DVDR9000H kommer ikke


Det er ikke hver dag vi vælger at bringe en nyhed, på en model som vi ikke får at se.





Men dette er ikke en hvilken som helst model. DVDR9000H skulle have været Philips topmodel nu, den første DVD recorder med DVB-T tuner herhjemme, og første i verden med optagelse af 5.1 lyd.


Mange har sukket efter denne model længe, og må spejde forgæves. Philips udviklingsteam måtte lade den udgå af sortimentet igen, efter at have kæmpet længe med at få kvaliteten af DVB-T optagelserne overført til DVD.



Den var i 2005 kataloget. Den skulle have været med i 2006 kataloget. Rygterne siger at modellen er set i Tyskland, i meget få eksemplarer. Men den forsvandt med det samme fra markedet igen.


Møder du en brugt DVDR9000H til salg, så er det en af dem. De vil dog ikke være et optimalt køb, da Philips jo netop trakt dem ud af markedet igen fordi teknikken ikke var god nok.


Der er stadig en chance for at Philips kommer med en variant senere. Philips DVDR9100H. Men lige nu tør ingen hos Philips love noget om den modelserie.


Det betyder at design forstærkeren DFR9000 fra Philips Cineo serien endnu ikke har fået en matchende DVD recorder.


Flere billeder i vores galleri

Annonce