Forside Nyheder

De nye Hitachi recordere


Hitachi DV-DS253E


Hitachi er nu på markedet med årets 2 nye modeller.


Vi har tidligere postet en nyhed om Hitachi DV-DS253E. Den har nu fået en lillebror DV-DS163E, og begge er nu kommet på markedet. De to modeller har hhv. 160 GB og 250GB harddisk.



Hitachi DV-DS163E



 






Pressemeddelelse fra Hitachi


To nye DVD-recordere fra Hitachi i nyt slimline design
– Udstyret med harddisk på henholdsvis 160 og 250 GB


Hitachis to nye DVD-recordere, DV-DS163E og DV-DS253E, har HDMI-tilslutning og mulighed for at opskalere billedet til 1080i standarden.  DVD-spillerne har slimline format og er designet til at matche virksomhedens flade TV i den nye prisbelønnede 9000-serie. Præcis som de seneste modeller kan de optage i alle markedets aktuelle DVD-formater. Den vejledende markedspris er fra 3.995,- kroner inkl. moms.


   – En DVD-optager skal lette TV-kiggeriet for forbrugeren, ikke det modsatte, siger Kenneth Bergman, produktchef for Hitachi Digital Media Group i Norden. Enkle hurtigmenuer, mulighed for at optage i alle DVD-formater og for at optage og samtidig se optagelserne med forsinkelse, er detaljer, som gør vore DVD-optagere lette og praktiske at anvende.


Menuerne er lette at navigere i, og med blot nogle få knaptryk på fjernkontrollen kan, for eksempel, en optagelse programmeres. Ved optagelse direkte fra en digitalboks kan DVD-spillerne optage på RGB-signalet for optimal billedkvalitet. Optaget materiale på harddisken kan søges scene for scene eller via tidsangivelse. Indholdet vises i små bevægelige billeder med lyd.


De nye DVD-optagere er udstyret med Hitachis egenudviklede harddiske, som er direkte tilpasset til lange optagelsessekvenser. Hitachis nye DVD-optagere passer naturligvis også fint sammen med virksomhedens øvrige produkter til hjemmeunderholdning som plasma- og LCD-TV, hjemmebioprojektorer og DVD-kameraer.


Optagelse og afspilning
Hitachi DV-DS163E og DV-DS253E kan optage på DVD-RAM, DVD+R, DVD+R DL*, DVD+RW, DVD-R og DVD-RW. Afspilningsformaterne, som de begge håndterer, er DVD Video, Audio CD, Video CD, DivX, MP3 og JPEG. Hitachi DV-DS163E kan rumme godt 220 timers optaget materiale, og DV-DS253E næsten 340 timer optagelser på EP-optagekvalitet.


Tilslutningsmuligheder
Begge Hitachis nye DVD-optagere har en DV-indgang og HDMI-tilslutning, og de har også plads til hukommelseskort (7 in 2) til Microdrive, Compact Flash, SD/MMC, SmartMedia og xD.


Format
De to modeller har samme slimline format, 430 x 58,6 x 298,3 millimeter.


Tilgængelighed og vejledende markedspris
Hitachi Memory Master DV-DS163E, 160 GB, juli 2006: 3.995,- kr. inkl. moms
Hitachi Memory Master DV-DS253E, 250 GB, juli 2006: 4.495,- kr. inkl. moms


Annonce