Forside Nyheder

Ny handy Walkman fra Sony


Sony Walkman NW-S200 serien (flere modeller)



Her er en Walkman skræddersyet til aktive mennesker. Udover god lyd byder den nye serie fra Sony også på funktioner som kalorietæller, stopur og en meget hurtig opladning. Dertil muligheden for at musiknumrene automatisk vælges, så rytmen passer til dit tempo på løbeturen.


De fås i flere varianter med forskellig memory størrelse og med/uden FM-radio.


 


Redigeret pressemeddelelse fra Sony


Under udviklingen af Walkman NW-S200-serien er der taget stor hensyn til, at vi er en nation af aktive mennesker. Brugerne kræver, at teknologien skal være enkel at benytte, se godt ud og samtidig være lige ved hånden, når man har brug for den ? det er den nye Walkman fra Sony et godt eksempel på.



Med en indbygget tyngdekraftsensor kan man eksempelvis bruge NW-S200 til at tælle kalorier, måle distance, tælle løbeturens skridt eller tid. Derved slipper man for at slæbe det helt store udstyrsstykke med på sin daglige løbetur. Det er desuden muligt at indstille afspilleren til personlige træningsseancer, så musikken stopper efter et bestemt antal forbrændte kalorier eller kilometer.   


De avancerede funktioner administreres via et jog dial shuttle.I praksis er det så enkelt at bruge, at man kan indstille NW-S200 mens man er i gang med sine aktiviteter.



NW-S200 vejer blot 26 gram, men på trods af den spæde størrelse har Sonys udviklere formået at udruste afspilleren med et hav af nye og smarte funktioner. Det solide aluminiumskabinet er vandtæt og kan således modstå svedige hænder under sportsaktivitet, sne eller en tur på stranden. Modellen kan fås i sølv, pink eller sort og den er yderst veldesignet så både lydkvalitet og udseende er helt i top.    


Walkman NW-S200 er således en serie bærbare musikafspillere, der er perfekte til aktive personer, som ønsker at høre musik under krævende forhold. Du kan derfor roligt tage afspilleren med, når du løber, er på stranden eller suser en tur ned af løjperne.




Løb i takt til musikken


Første forudsætning for en bærbar afspiller er naturligvis at lydkvaliteten er helt i top. Derfor har Sonys ingeniører forsynet NW-S200 med en række smarte funktioner, som giver en forbedret lyd.



For at gøre afspilleren endnu mere unik er den også forsynet med teknologien ?Music Pacer?. ?Musik Pacer? kan automatisk måler din hastighed og efterfølgende finde frem til musiknumre fra din play-liste, der passer til tempoet. En anden fiks funktion er, at afspilleren automatisk kan udjævne forskellen mellem musiknumre, der er optaget med forskellige lydniveauer. Derved slipper man for at skrue op eller ned for lydstyrken mellem hvert nummer.



Vil man skifte mellem en foruddefineret play-liste eller høre numrene i tilfældig rækkefølge, skal man blot ryste afspilleren tre gange. Som i eventyrhistorier er tre et magisk tal for NW-S200. Sony benytter sig nemlig af en såkaldt Speed charge-teknologi, der giver tre timers kontinuerlig musik efter bare tre minutters opladning af batteriet. En fuld opladning af batteriet tager 45 minutter og giver 18 timers afspilning.   



Afspilleren understøtter alle de gængse formater, og den leveres med hovedtelefoner samt en holder, der kan monteres rundt om armen. Det er desuden muligt, at købe en metalkæde, så man kan bære afspilleren om halsen.



?Det er næsten 30 år siden Sony lancerede den legendariske Walkman. Med Walkman NW-S200 tager vi nu hul på helt nye generation af intelligente musikafspillere, der er solide, lette og propfyldte med smarte funktioner, der gør hverdage sjovere og nemmere? siger Henrik Lindholm, der er Channel Manager hos Sony.   



 


Vejledende priser


NW-S202 med 512 MB: 800 kr.
NW-S202F med 512 MB og FM-tuner: 1000 kr.
NW-S203F med 1 GB og FM-tuner: 1200 kr.
NW-S205F med 2 GB og FM-tuner: 1500 kr.


 


Walkman NW-S200-modellerne er i butikkerne fra september 2006.


 



De nye Sony Walkman modeller fås i flere farver


 



 


 

Annonce