Forside * Nyheder

Nye LCD TV fra Sony – Full HD


Sony lancerer nu en helt ny serie af tv i den høje ende af kvalitets-skalaen. W2000 kaldes den nyeste tilføjelse til Sony Bravia serien, der er skabt til dem, som tager kvalitet alvorligt. W2000 leveres med 40- og 46-tommer skærm og gengiver lyd og billeder så virkelighedstro, at det er svært at slippe oplevelsen igen, når man først har sat sig.



?W2000 er endnu et bevis på, at Sony konstant arbejder på at forbedre tv-oplevelsen til det bedst mulige. Har du først prøvet W2000 og set, hvad den kan, vil du aldrig være tilfreds med dit gamle tv mere?, siger produktchef hos Sony Kasper Thomsen.



En af hemmelighederne bag W2000 er seriens ekstremt naturtro gengivelse af virkeligheden, der er godt hjulpet på vej af Sonys Live Colour Creation teknologi. En teknologi der består af flere elementer, som alle komplementerer hinanden i en sådan grad, at farvegengivelsen når nye dimensioner. Resultatet er et rigere og mere intenst billede forenet med superklare farver og tydelige kontraster.



Med W2000 er det også slut med problemer med billedet, når det ses fra skrå vinkler. Ved hjælp af avanceret LCD panel-teknologi øges synsfeltet betragteligt, samtidig med at kontraster og farver gengives perfekt. Kronen på værket er et tyndt lag filter på skærmen, som hindrer lysstråler i at lave irriterende refleksioner.



For de lydhøre skal det nævnes, at W2000-serien er lige så meget en fryd for øret som for øjet. En digital forstærker reducerer uønsket baggrundsstøj til et minimum, samtidig med, at SRS TruSurround XT signalbehandling forstærker lydoplevelsen og gør ekstra højtalere overflødige. BBE Digital signalbehandling giver en sidste ?finish? ved at sikre en vedvarende klar og tydelig lyd.



W2000-serien kan også tilbyde seeren en række tilkoblingsmuligheder via to HDMI?indgange, som gør det muligt at tilslutte HD-tilbehør, såsom set-top bokse og HD-afspillere eller optagere. Med alt det ovennævnte lagt sammen med andre godbidder som integreret digital tuner og billede-i-billede, er alt kørt i stilling til en total seeroplevelse.



Sonys W2000-serie fås i butikkerne om få dage




Vejledende priser


Bravia W2000 ? 40?: 25000 kr.
Bravia W2000 ? 46?: 34000 kr.


 


Kilde: Sony pressemeddelelse


 


 


 


 


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.