Forside Nyheder

Elgiganten har købt Electric City


Elgiganten har købt Electric City.


Det er ikke lykkedes den nuværende ejer F-Group at skabe overskud i Electric City butikkerne, og det er en af hovedårsagerne til frasalget nu.


Engelske Dixon der ejer Elgiganten købte i efteråret 2006 40% af aktierne i F-Group, og nu overtager de 100% Electric City butikkerne og omdanner dem til Elgiganten. Dermed kommer antallet af Elgiganten butikker op på 32.


Overtagelsen betyder ringere konkurrence indenfor mega-stores for forbrugerelektronik. For få år siden var der 3 kæder i indbyrdes konkurrence, snart er Elgiganten alene tilbage.


Der kan blive tale om at lukke nogle af kædens butikker senere, og her er butikken i Odense nok i fare da den nuværende Electric City ligger ganske tæt på den største af byens Elgiganten butikker.


Electric City butikkerne overtages per 1 marts 2007.


 


Kilde: Jyllands-Posten


 


 

Annonce