Forside Nyheder

Panasonic først med 3D til blu-ray


Panassonic har som første producent indsendt et forslag til Blu-ray Disc Association (BDA), som er organisationen der står for blu-ray formatet og dets standarder.


Forleden forlød det, at der var en udvidelse på vej til HDMI standarden, for overførsel af 3D video. Næste information om 3D, er at Panasonic går forrest i kampen om at få en standard for 3D på blu-ray godkendt.


Der er ikke så mange detaljer om selve teknikken endnu, udover at det er 3D teknik af den type der har forskellig information til de 2 øjne, også kaldet stereoscopic 3D. En teknik der kræver briller af en art, for at adskille billederne til de to øjne. Samt at det selvfølgelig er i HD opløsning.


Panasonic siger selv, at de er tidligt ude, fordi de gerne vil undgå en 3D format krig. Men lur os, om det ikke også handler om penge på royalties.


3D ventes at blive det næste indenfor både gaming og film til hjemmebiografen, omend der nok går nogle år endnu inden standarderne og teknikkerne er klar.


 


Kilde: Engadget HD 

Annonce