Forside * Nyheder

Rygte: Sony Walkman Touch


Illustration – Sonys nye Walkman er ikke præsenteret endnu.


 


Hvis rygtet taler sandt, skulle Sony være på vej med en “iPod Touch Killer”. Altså en bærbar medie afspiller, til musik og video, med touch skærm.


Og ikke en hvilken som helst touch skærm, men en nyudviklet 3″ OLED skærm. Og det er formentlig her at begrebet “killer” kommer ind, for det ventes at OLED skærmen er LCD-skærmen fra Apple overlegen på alle punkter. Fra strømforbrug, over lys intensitet til farvegengivelse, hvilket ikke mindst vil være til gavn for videogengivelse.


Den nye walkman vil også kunne downloade og vise podcasts, YouTube videoclips mv. ligesom der vil være FM Radio.


Tilknyttet radioen vil være en søgefunktion, hvor det er muligt at søge på den musik som høres, eller blot finde mere information om kunstneren. Herfra vil det være muligt ligefrem at købe CD’en fra eksempelvis Amazon.


De foreløbige rapporter fortæller, at den nye Walkman Touch bliver uhyre tynd. Udover touch skærmen vil der også være knapper, til at styre skift af tracks og volume.


På lydsiden ligger endnu en “killer” funktion i form af en S-master digital forstærker, og et digitalt filter til at fjerne baggrundstøj, som det kendes fra Sonys hovedtelefoner. Resultatet skulle være en lyd meget bedre end konkurrenterne.


Produktet præsenteres på CES (januar) – om rygtet taler sandt.


 


Kilde: ElectricPig 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.