Forside Nyheder

Stor interesse for TV 2 FILM HD

 



TV 2 oplever en betydelig interesse for at få adgang til filmkanalen TV 2 FILM HD – både hos de danske forbrugere, antenneforeningerne og blandt tv-distributørerne. På den baggrund er der nu indgået aftaler med YouSee, Canal Digital og Telia Stofa ? og flere distributører er interesserede i en aftale.


“TV 2 FILM HD vil give filmelskerne et stort kvalitetsløft i deres oplevelse af film, og de får ? som vi udtrykker det i trailerne for det kommende filmtilbud ? ?biografen hjem i stuen?. Der er ikke mange danske kanaler i HD endnu, og det glæder os at opleve markedets store interesse for TV 2 FILM HD,” siger salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen, TV 2|KanalSalg.


TV 2 FILM HD er en HD-version af TV 2 FILMs programtilbud, og denne kanal vil dermed levere film til danskerne i væsentligt flottere billed- og lydkvalitet end ved det almindelige TV 2 FILM-signal, som også fortsat distribueres til danskerne.


Da det er umuligt at indkøbe alle film i High Definition-kvalitet, vil ikke alle kanalens film være i HD, men dog en meget betydelig andel – minimum 60 procent. I tidsrummet klokken 19-23 vil næsten alle film være i HD.


Og filmene vil blive sendt i 5.1 lyd hvor muligt, altså når de kan skaffes hjem i det format.


Kanalens første HD-tilbud bliver eventyrfilmen ?National Treasure?, som 1. januar 2009 både sendes på TV 2s hovedkanal og i HD-kvalitet på TV 2 FILM HD.


I ?National Treasure? finder arkæologen Benjamin Franklin Gates (spillet af Nicolas Cage) ud af, at der bag den amerikanske uafhængighedserklæring gemmer sig et skattekort over en sagnomspunden skat. Desværre kommer han til at røbe dette for en skattejæger, og det betyder, at både skatten og uafhængighedserklæringen bringes i fare.


“?National Treasure? er en film, hvor man tydeligt mærker ekstra kvalitet ved at se den i HD, og vi glæder os til at tilbyde danskerne et tv-produkt, som de mange husstande med HD-udstyr vil opleve som en stor forbedring,” siger Alexander Nørgaard-Madsen.


 


Kilde: TV 2

Annonce