Forside Nyheder

Flere detaljer om DR HD-kanal

 



Henrik Faurby Birck bliver kanalredaktør for DRs kommende HD-kanal, der bliver lanceret til oktober.


I oktober i år lancerer DR en ny HD-kanal. Sammen med den nye børnekanal og historie- og kulturkanalen, og de eksisterende DR1, DR2 og DR Update, vil DR på det tidspunkt sende 6 tv-kanaler “free to air”, som det hedder i fagsproget.


Arbejdet med udviklingen af HD-kanalen er i fuld gang, og Henrik Faurby Birck er blevet udpeget som ny kanalredaktør. Indtil i dag har han været medieforsker og redaktør på DR2, men som ny kanalredaktør kommer han til at referere til Ulla Pors Nielsen, der er chefredaktør for DR1.


?Det er rigtigt godt, at DR er den første med en ?free to air?-HD-kanal til danskerne, og jeg ser meget frem til at skulle stå i spidsen for arbejdet med at udvikle HD-kanalen,” siger Henrik Faurby Birck.


 


DR tilføres ressourcer til kanalen

DRs mediedirektør Lars Grarup understreger, at HD-kanalens premiere i 2009 sker som følge af den aftale, regeringspartierne har indgået for nylig, hvor DR tilføres ressourcer til kanalen.


?Det har været et meget stort ønske for DR at kunne tilbyde en HD-kanal til danskerne, uden at de skulle betale for den, og det kan vi altså nu i slutningen af 2009,” siger han.


Kanalens indhold er endnu ikke helt på plads, men DR vil blandt andet kunne tilbyde danskerne en række udsendelser, som allerede er produceret i HD-kvalitet. Det gælder for eksempel DRs meget populære dramaproduktioner, satire og internationale dokumentarudsendelser.


?Jeg er meget glad for, at Henrik Faurby Birck har sagt ja tak til at stå i spidsen for arbejdet med HD-kanalen, som får indhold af høj kvalitet. Henrik har en solid erfaring med analyse- og chefredaktionelt arbejde og et stort kendskab til markedet generelt,” siger Lars Grarup.


 


Modtagelse af HD-kanalen


Den nye HD kanal vil blive udsendt på det digitale sendenet i MUX2, som er det 2. public service MUX.


MUX1 sender i dag DR1, DR2, TV 2 og DR Update/Tegnsprog.
MUX2 som starter per 1/11 2009 vil sende DR HD, DR Børn, DR Historie samt TV fra folketinget.


Derudover vil HD-kanalen også kunne modtages på kabel-tv og satellit, men der er endnu intet nyt om hvilke udbydere der vil føre den.


 


Kilde: DR

Annonce