Forside * Nyheder

Satellitternes gamle konge takker af


 


SIRIUS 2 var engang Europas konge indenfor satellitter, nu må den træde tilbage pga. “helbredsproblemer”.


Da den blev opsendt i november 1997 var det den største satellit nogensinde bygget i Europa. 10 år senere, i november 2007, blev den afløst af SIRIUS 4 satellitten.


Hvis dette med navne på satellitter ikke lige siger dig noget, så er det de satellitter som distribuerer bl.a. Viasat kanalerne, men også et hav af internationale som BBC, Discovery, CNN, NRK, SVT, TV4, DR og TV 2. Dertil mange andre internationale kanaler.


I dag sendes disse kanaler via SIRIUS 3 og SIRIUS 4 satellitterne, som er placeret på hhv. 5 grader og 4,8 grader øst.


 


SIRIUS 2 fik nye opgaver


Da SIRIUS 4 var opsendt, blev SIRIUS 2 flyttet til en anden placering. Fra 31,5 grader Øst blev den omdøbt til ASTRA 5a, og fik nye opgaver.


Men her godt 1 år senere kan den ikke mere. Det er “helbredet” den er gal med, og efter “tekniske abnormaliteter” skal den nu lade livet. De fleste kanaler er midlertidigt flyttet til en anden ASTRA satellit på 23,5 grader øst.


 


Kongen takker af


Den svenske rumfarts organisation, Swedish Space Corporation (SSC), der står for driften og fabrikanten Alenia Space er gået igang med arbejdet, med at lukke den ned og sende den ud i rummet på den sidste rejse.


Hvordan hullet på 31,5 grader øst nu skal dækkes, er SES ASTRA gået i tænkeboks over. Men det kan betyde flytning af andre satellitter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.