Forside * Nyheder

Skrivbare blu-ray skiver på 50GB


Verbatim præsenterer nu Blu-Ray Dual Layer med 50GB kapacitet og 2x brænde hastighed. Den nye Blu-Ray disk er specielt velegnet til at optage HD film, lagring af store mængder data og langtids lagring af billeder og musik.


50GB betyder plads til op mod 270 minutters HD underholdning i MPEG2 video. En fuld brænding tager ca. 93 minutter.


Blu-Ray diskene her er utrolig hårdføre takket være Varbatims Hard Coat teknologi, der giver en anti-statisk overflade godt beskyttet mod ridser, fedtfingre og støvpartikler.


?Takket være vores Hard Coat beskyttelseslag og optagelagsteknologi som er udviklet af Mitsubichi Kagaku Media (MKM), kan forbrugere nu få glæde af markedets bedste kvalitet? siger Torsten Leye, Marketing Manager Optical, Verbatim EUMEA.


Verbatim arbejder aktivt i Blu-Ray Disc Association, og har som producent af CD og DVD?er et tæt samarbejde med de største hardware producenter af optisk relateret hardware. Verbatim leverer disks til tests hos hardware fabrikanterne. ?For forbrugeren betyder dette at de får den bedst mulige kompatibilitet mellem deres hardware og Verbatims medier? siger Leye.


 


Pris og tilgængelighed


Verbatims Blu-Ray DL kan købes nu. 


Regn med en pebret pris herhjemme. Er set til ca. 600 kr. i Tyskland, for en 5-pak.


 


Kilde: Verbatim

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.