Forside Nyheder

Sportskanalen CANAL9 på Canal Digital

              


Den nye sportskanal fra det Bonnier ejede TV4, CANAL 9, har fået aftalen i hus om den første distribution.


Det er ikke overraskende Canal Digital, som har indgået aftale om at distribuere kanalen. Da de rettigheder den nye sportskanal bygger på, kommer fra Telenor, som ejer Canal Digital, og da Canal Digital i forvejen distribuerer Canal+ kanalerne, som ejes af TV4, lå en distributionsaftale imellem TV4/Canal+ og Canal Digital lige til højrebenet for den nye kanal.


CANAL 9 vil bl.a. sende kampe fra den danske Superliga, samt følge kampe/hold fra ligaerne i England, Spanien og Italien. Disse rettigheder dækker dog mest kun udsendelser på fredage-lørdage, så hvad kanalen kommer til at fylde de øvrige dage ud med må vi afvente at se.


Hos Canal Digital glæder man sig over aftalen. ?Dansk Superliga fodbold kombineret med CANAL+ velkendte styrke indenfor sport, film og serier, er absolut en stærk nyskabelse på det danske tv-marked, som jeg glæder mig til at præsentere vores kunder for,? siger adm. dir. i Canal Digital Danmark Jens B. Arnesen i en pressemeddelelse.

Canal Digital har fået eksklusivrettighederne til CANAL 9 på parabol-tv, mens antenneforeninger vil kunne købe den nye tv-kanal for 23,95 kr. excl. moms per måned.


Den nye tv-kanal bliver fra opstarten til juli i år tilgængelig for alle Canal Digitals kunder.


 


Kilde: Canal Digital

Annonce