Forside Nyheder

Bedre kvalitet på DTT nettet


Kvaliteten forbedres på den eksisterende del af det digitale sendenet.


I disse dage/uger hæves kvaliteten på MUX1 – den nuværende del af det digitale public service TV.


MUX1, som i dag sender DR1, DR2, TV 2 og DR Update/Tegnsprog, overgår til statistisk multiplexing på alle kanaler. Det betyder at når TV 2 sender Vild med dans – og lignende programmer – så hæves kvaliteten væsentligt. Det samme gælder DR kanalerne, når de på samme måde har brug for højere kvalitet, momentant.


Dengang DTT nettet startede op herhjemme, for godt 3 år siden, der var det ikke teknisk muligt at etablere denne type teknik. Statistisk multiplexing var godt nok ikke ukendt på den tid, men teknisk set fungerede det kun med TV-kanaler, der blev udsendt fra samme geografiske punkt.


Da TV 2 ikke er én TV-station – teknisk set – men i stedet 8 stk. TV-kanaler (en for hver regional-tv station) så kom teknikken dengang til kort. I dag kan kanaler derimod indgå et digitalt “samarbejde”, om den tilgængelige bitrate indenfor et multiplex, uanset geografi, og det har DR og TV 2 valgt at udnytte.


I skrivende stund er det ikke hele landet som er kommet med. Opgraderingen af MUX 1 sker gradvist, og de startede på Sjælland og Fyn. Men i løbet af den næste 1-2 uger skulle hele landet være med, og kunne opleve den forbedrede kvalitet på DTT nettet. Hvadenten det er DR1, DR2, TV 2 eller DR Update/Tegnsprog.


Forbedringen vil også kunne ses på YouSee kabel-tv og Stofa, mens satellit operatørene (Canal Digital og Viasat) kører med deres egne digitale pakker.


Teknisk set skal man ikke gøre noget, for at opleve den forbedrede kvalitet. Det kommer helt automatisk, hvis man ser digitalt TV via de nævnte kilder.


 


Kilde: TV 2

Annonce