Forside * Nyheder

Ny highend pladespiller fra EAT


Euro Audio Team er mest kendt i highend verdenen, for deres høje kvalitet indenfor 300B og KT88 rør som forhandles af High-Performance Audio i Bagsværd. Men nu lanceres EAT Forte, en meget lækker pladespiller som er designet ud fra en kombination af to grundlæggende principper, nemlig et separat understel og et afsindigt tungt kabinet.


Disse principper giver EAT Forte det bedste fra to verdener. Selve kabinettet er fyldt med en kombination af metal og sand og derfor ekstremt tungt. Fødderne er magnetiske og fungerer som et understel for at understøtte den ekstraordinært store pladetallerken.


Pladetallerkenen består af to dele. Den inderste del består af et blødere aluminium og den yderste del af en hårdere type. Dette reducerer overførelsen af energi. Der er benyttet Neodymium magneter i den første del. Tallerkenens samlede vægt er mere end 20 kg. Diameteren er på hele 400 mm ? og ikke blot de normale 300 mm. Den kinetiske energi i så stor en tallerken som drejer præcist er helt utrolige 2460 joules!



Alt dette betyder, at der ved samme vægt opnås en større bevægelseskraft på selve tallerkenen. Pladetallerkenen består desuden af en Sorbothan dæmpning for at gøre den helt fri for resonanser.


Vinylmåtten er fremstillet af genbrugsvinylplader, som er et perfekt underlag for vinylpladen. Påspændingshætten sikrer at vinylpladen holdes på plads.


Hovedlejet er ikke som vanligt, men omvendt med en overdimensioneret poleret aksel. En keramisk kugle er monteret på toppen med en teflonplade som den bærende kop. Alt i alt en hård, modstandsdygtig og dæmpende enhed. Den ensartede satinagtige overflade ved teflon sikrer en jævn omdrejning uden rystelser. Tallerkenen bruger neodymium-magneter til at aflaste hovedlejet.



Brugen af magneterne gør det muligt at rotere en tung masse ved næsten intet tryk. Dette forhindrer en rumlen som tunge pladetallerkener oftest forårsager. Trykket på hovedlejet kan justeres. Der findes mange forskellige filosofier om hvor meget tryk der skal på hovedlejet. Med EAT Forte pladespilleren kan man justere trykket efter eget valg.


Pladespilleren har store magnetiske fødder med et specielt leje- og stabilitetssystem. Fødderne sikrer næsten 100 % isolering fra resonanser fra gulv eller luften. Det magnetiske lejesystem er grundlaget for at kunne bruge den ekstra dæmpende Teflon-keramiske kombination.



Motoren er en selvstændig afkoblet enhed. Den bruger et sofistikeret elektronisk kredsløb til at skabe 100 % ren vekselstrøm. Det er en meget tung motor med en stor masse der reducerer alle eksisterende vibrationer. Motorens energi absorberes ved brugen af en sandwich af metal og MDF. EAT har besluttet at bruge et Dual-Motor koncept til at eliminere støj fra motoren. Ved at bruge to relative svage, men støjfri motorer, har EAT opnået et perfekt moment.


Lange remme har normalt noget slip. For at undgå dette bruger EAT en speciel silikone streng. Dette slip er i øvrigt også absorberet at hovedlejet og den tunge pladetallerken.



EAT Forte pladespilleren har fokus på at slippe af med energien (EAT the Energy). Energien fra gulv er afkoblet med magnetiske fødder. Energien fra luften er afkoblet fra det tunge kabinet skabt af MDF og metal/sand. Energien fra tonearm og pick-up er absorberet af den tunge base isoleret med materialet sorbothan. Energien fra remmen er fanget af pladetallerkenens masse. Energien fra motoren er opsamlet af Dual-Motor konceptet, den afkoblede motor og det tunge kabinet. Energien fra hovedlejet er fanget af den keramiske kugle, teflonpladen og den magnetiske lejekonstruktion.


Priser fra DKK 40.000,- eksklusiv tonearm.




 


Kilde: High-Performance Audio pressemeddelelse

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.