Forside Nyheder

TV 2 kanalerne på YouSee får auto 16:9


Anamorfisk 16:9 vist som 4:3 (tv) og bredt ud via 16:9 flag (th). Illustration © 2009 recordere.dk


 


TV 2 kanalerne på YouSee analog kabel-tv, får nu automatisk formatskifte ved 16:9 programmer.


Efter overgangen til 16:9 på digitalt tv, har de analoge TV 2 kanaler på YouSee set “forkerte” ud. Ved 16:9 programmer, har billedet været anamorfisk, uden signal til TV’et om at skifte til 16:9. 


Mere teknisk har der manglet en WSS kode, Wide Screen Signaling, som bruges på analoge tv-signaler til at fortælle TV’et, at denne udsendelse skal vises i 16:9 format.


Men fra på mandag bliver der sendt 16:9 flag ud, så TV-apparaterne selv skifter til rette visning, for kanalerne:



  • TV 2
  • TV 2 Zulu
  • TV 2 Charlie
  • TV 2 Film (SD)
  • TV 2 NEWS

Ændringerne vil også komme analoge kunder hos ComX, Dansk Bredbånd, FastTV og Smilecontent til gode, samt øvrige kabel-tv og fællesantenner der modtager nævnte kanaler fra YouSee. I det omfang at de nævnte TV udbydere videresender kanalerne analogt, for på digitalt tv er der allerede korrekt signallering af format.


 


Kilde: TV 2

Annonce