Forside Nyheder

Perfektion møder passion i Pioneer G-clef


Pioneer A-A6MK2-K integreret forstærker


 


Til august introduceres MK2 udgaver af de berømte Pioneer HiFi med det knap så mundrette navn: G-Clef


Udtalt på engelsk er navnet dog lidt mere mundret – DjeeKlæf – og når man først lærer hvad det står for, så glemmer man det ikke lige igen. G-clef – eller G-nøgle – markerer starten på alle nodeark, og har givet navn til Pioneers to-kanals hifi serie. 


Pioneer G-Clef er stereo Hi-Fi produkter i et elegant design, og ifølge Pioneer en musikalsk gengivelse som man virkelig svømmer hen i.


Produkterne i G-clef serien er:



  • A-A9MK2-K 2 x 70W stereoforstærker kr. 7.299,-
  • A-A6MK2-K 2 x 60W stereo forstærker Kr. 4.199,-
  • PD-D9MK2-K Super Audio CD afspiller  Kr. 7.299,-
  • PD-D6MK2-K Super Audio CD afspiller Kr. 4.199,-
  • F-F6MK2-K DAB/FM/AM tuner.  Kr. 4.199,-
  • F-F3MK2-K FM/AM tuner.    Kr. 2.699,-

Pioneers ingeniører har til denne serie udviklet helt specielle kredsløb, som med power og stabilitet samt ultra-hurtig responstid gengiver alle detaljer i program-materialet.


 



Pioneer A-A6MK2-K integreret forstærker bagfra


 


Tunet af AIR Studios


Samtidig er forstærkere og SACD afspillere blevet klang-tunet af det internationalt respekterede AIR Studios i London.


For selvom de endelige kredsløb er perfekte rent måleteknisk, så har man stadig behov for at ‘voice’ klangen i apparaterne, for at få den helt rigtige klang. Her ligger styrken i samarbejdet mellem Pioneer og AIR Studios, for sidstnævntes lydteknikere lytter til rigtige instrumenter hver dag, og kender derfor deres originale lyd “by heart”.


De har derfor en helt professionel tilgang til lyden, og sammen med Pioneers ingeniører har de altså ‘voice-t’ G-clef serien til at kunne gengive musikken så ægte  som overhovedet muligt. 





Pioneer A-A9MK2-K integreret forstærker


 


A-A9MK2-K Stereo Forstærker: fin-tunet perfektion


Den puriste tilgang og dedikation til ægte hifi kan også ses i designet. Den elegante G-Clef styling er blevet trimmet med en silke-blød finish på det sorte aluminium front panel og blåt LCD display. Klassisk og nyskabende på samme tid.


Fjernbetjeningerne til MK2 udgaverne er blevet redesignet i høj-kvalitets aluminium, og alle fjernbetjeningerne hver især kan betjene hovedfunktionerne på de øvrige G-Clef komponenter. 



Forstærkere: Stereo perspektiv, kontrol og detaljer.


Forstærkerne A-A9MK2-K på 2 x 70W og A-A6MK2-K på 2 x 60W er konstrueret til at gengive musikken så tæt på originalen som muligt.


For at opnå dette er strømforsyningen forsynet med kondensatorer med lav ESR (serie modstand) samt parallel koblede Schottky dioder.


Der er dobbelte transformatorer med meget lav magnetisk lækage, hvilket betyder effektiv udnyttelse og forbedret signal/støj forhold, endda ved ekstremt lave frekvenser. I A-A9MK2-K er der ringkerne transformatorer, og i A-A6MK2-K er der EI kerne transformatorer.


 



Pioneer A-A9MK2-K integreret forstærker bagfra


 


Solid byggekvalitet.


Forstærkenes symmetriske dobbelt mono opbygning modvirker signal overhør mellem højre og venstre kanal, som resulterer i et bredt stereoperspektiv. Den direkte konstruktion er optimeret til den korteste og simpleste signalvej – fra indgang til udgang, og i alle underkredsløb – for at reducere forvrængning og tab.


Inspireret af rigtige musik instrumenter er resonans punktet af kabinettets svøb fikseret til chassiset, og mindsker dermed mekaniske svingninger. A-A9MK2-K’s aluminium kabinet, solide chassis konstruktion og metal fødder resulterer i en endnu mere stabil bas gengivelse. Dens sider og top plade er lavet i stærkt aluminium, som også har til mål at eliminere uønskede vibrationer og dermed en renere lyd.


 


USB indgang


For at tilfredstille lyttere af et bredt udvalg af musik genrer, er A-A9MK2-K designet til at kunne gangive alt, fra sprød vinyl til de nyeste digitale formater.


Man kan nemlig afspille PC lydfiler via USB indgangen, hvor Sound Retriever kredsløbet genskaber livet og dynamikken i de komprimerede lydformater.


For vinyl freaks er A-A6MK2-K forsynet med en høj kvalitets MM phono-indgang og A-A9MK2-K kan også håndtere signalet fra MC pickup’er.


 


SACD afspillere: Kompromisløs musik gengivelse


Også tro mod ‘Pure Audio’ filosofien er Pioneer’s PD-D9MK2-K og PD-D6MK2-K Super Audio CD afspillere. Med fokus på hurtig respons og åben lyd, indfrier begge afspillere de høje lydstandarder som kræves hos de professionelle lydteknikere i London’s berømte AIR Studios. 
PD-D9MK2-K: designet til ‘open sound’


Begrebet ‘open sound’ kommer netop fra eksperterne i de professionelle lyd studios. Musikinstrumetner skal gengives ‘frit’ og med masser af luft. Legato Link Conversion PRO fir-dobler sampling frekvensen for minimal fasedrejning i det hørbare område, med en glat og naturlig lyd som resultat.


Hi-Bit teknologien udvider lyddataernes bit-ord-længde fra 16-bit til 24-bit efter en special algoritme, der ‘fylder de manglende bit ind’. Det giver en åben og klangfuld lyd, endda fra ekstremt svage signaler.


Strømforsyningens impuls response er kraftigt forbedret ved at benytte modkoblingsfri regulering, kondensatorer med lav serie modstand og schottky dioder. Dobbelte R-kerne Transformatorer i PD-D9MK2-K og en ny Lap Type Transformer i PD-D6MK2-K mindsker flux lækage, og giver hurtigere respons. Derudover har PD-D9MK2-K en stiv chassis konstruktion og TAOC Hi-Carbon composite metal fødder, hvilket giver øget vægt og øget stabilitet.


Dobbelte D/A konvertere – fra Wolfson i PD-D9MK2-K og Burr Brown i PD-D6MK2 – garanterer den reneste digital til analog konvertering af CD. Single-chip dekodning af DSD signalet fra SACD reducerer også den digitale signalvej, og giver støjfri lyd. En ægte præcisions master clock i begge afspillere afgiver helt stabile pulser med minimalt jitter, og PD-D9MK2-K’s Sampling Rate Converter (SRC) op-sampler lyd data så jitter reduceres yderligere.


 


Tunere: tunet til perfektion


Bygget med topkvalitets komponenter, tilbyder F-F6MK2-K og F-F3MK2-K audiophile tunere ‘open sound’ med en fejlfri, stabil og støjfri modtagelse af 100 programmerbar FM/AM stationer. F-F6MK2-K tuner automatisk også 100 ekstra DAB Digital Radio stationer, for et bredere udvalg, krystal-klar lyd og endnu mere stabil modtagelse.


Med en ultra-høj kvalitets 192 kHz/24-bit digital til analog konverter, gengiver F-F6MK2-K et ekstrem dynamisk og delikat lydsignal.
 
100 programmerbare DAB stationer med krystal-klar lyd.
.
Begge tunere er udstyret med RDS Radio Text der vil modtage ekstra information og tekst data, så der kan vises information om programmet eller musik udsendelsen fra radio stationen.


 


Kilde: Pioneer pressemeddelelse 

Annonce