Forside Nyheder

Sputnik.dk har succes


Efter at TV 2 relancerede deres online video tjeneste Sputnik.dk er kunderne strømmet til.


Trafikken på sputnik.dk er vokset markant i de seneste måneder, og antallet af Sputnik-abonnenter har sat rekord.


“Det diskuteres ofte, om man kan få danskerne til at betale for indhold på nettet – og i særdeleshed om det kan lade sig gøre i en tid med finanskrise. Relanceringen af TV 2 Sputnik viser, at danskerne gerne vil betale, når indholdet er godt nok”, siger redaktionschef Henrik Rewes, TV 2 NET.


TV 2 Sputnik har gennemført en omfattende relancering samt en videreudvikling af tjenesten med skarpt kommercielt og redaktionelt fokus – senest i et tæt samarbejde med TV 2|SPORTEN i forbindelse med dækningen af Tour de France.


“Meget tyder på, at TV 2 Sputnik har ramt helt rigtigt. Med en imponerende vækst på 82 procent i 2009 i et ellers presset marked er Sputnik oppe på næsten 40.000 abonnenter, hvilket er det højeste antal abonnenter nogensinde for tjenesten”, siger Henrik Rewes.


TV 2 Sputnik er ikke kun til nettet, men kan også ses på det normale TV. Stofa tilbyder Sputnik på Zaptor og YouSee kommer snart med. Derudover kan tjenesten modtages hos SmileContent.


sputnik.dk


 


Kilde: PressWire

Annonce