Forside * Nyheder

Bang & Olufsen udfordrer ny lov

 



Sådan kunne det ser ud, hvis B&O blev tvunget til at stoppe salg af de mange velkendte produkter.


 


Opdateret d. 18. januar kl. 18:


B&O mener at have fundet et hul i den nye lovgivning omkring stand-by forbrug på forbrugerelektronik.


Den 17. december 2008 blev den nye lovgivning om stand-by forbrug på konsum elektronik mv. vedtaget i EU, og den trådte i kraft 20 dage senere i alle medlemslande.


Selve loven havde dengang været under forberedelse længe, og gav efter vedtagelsen producenterne et år til at rette ind. Per 7. januar 2010 udløb den frist så, og loven om stand-by forbrug på forbrugerelektronik gælder nu.


Formålet er at skåne miljøet, ved at regulerere apparaternes strømforbrug. Ikke mindst stand-by forbruget, som nu skal være under 1 watt.


Det har givet danske Bang & Olufsen sved på panden. Flere af deres produkter er nemlig kommet i søgelyset, for at bruge for meget strøm i stand-by. Det er:



  • Beocenter 2. POWER CONSUMPTION Typical: 28W; standby: 1.4W
  • BeoVision 9. POWER CONSUMPTION Typical: 491W; standby: max 4.8W
  • BeoSound 9000. POWER CONSUMPTION Typical: 12W; standby: 1.2W
  • BeoSound 5 og BeoMaster 5. POWER CONSUMPTION Typical: 46W; standby 2W with BeoSound 5, 1.3W without BeoSound 5
  • BeoSound 3200. POWER CONSUMPTION Typical: 22W; standby: 3W
  • BeoLab 8000. POWER CONSUMPTION Typical: 12W; standby: 2.5W
  • BeoLab 6000. POWER CONSUMPTION Typical: 8W; standby: 1.8W
  • BeoLab 3500. POWER CONSUMPTION Typical: 15W; standby: 1.5W
  • BeoLab 5. POWER CONSUMPTION Typical: 40W; standby: < 2W

Tallene er B&Os egne angivelser per 11/1 2010.


 


 
B&Os opdaterede hjemmesiden og ændrede teksten “standby” til “Networked standby” 


 


B&O mener at have en smutvej


Hos Bang & Olufsen i Struer ville det være en katastrofe, hvis en stor portion af deres eksisterende produkter med et slag blev kendt ulovlige. I yderste konsekvens kunne det betyde, at B&O fik forbud mod at sælge mange af de velkendte produkter i hele EU.


Men B&O har fundet ud af, at hvis produkterne er en del af et netværk, så er de undtaget fra reglerne. Sådan tolkes reglerne i hvert fald i Struer, og i sidste uge fik de derfor travlt med at rette hjemmesiden til.


Angivelserne omkring stand-by forbrug blev omdøbt til “Networked stand-by”.


“Hvis et apparat kan aktiveres via et eksternt signal, netværksaktivering, er det ikke omfattet af EU lovgivningen om stand-by forbrug”, fortæller Tommy Jakobsen, kommunikationschef i Bang & Olufsen til recordere.dk, og fortsætter: “Bang & Olufsens Master Link og Power Link produkter gør netop dette”.


Et krav til apparater med højt stand-by forbrug fordi det kan netværksaktiveres er dog at de har en funktion, så de kan komme ned på max 1 W. “Det opfylder alle de Bang & Olufsen produkter, som forbruger mere end 1 watt i standby. De produkter er udstyret med en on-off knap”, fortæller Tommy Jakobsen til recordere.dk


Bang & Olufsens problem er at deres produkter har en lang levetid, hvor mange er konstrueret før den nye lov blev vedtaget i EU. Dengang de blev bygget, fandtes disse nye krav til stand-by forbrug derfor ikke.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.