Forside * Nyheder

Gode toner fra Samsung


Samsung produkterne sælger godt, og koncernen viser et pænt overskud igen nu.


Der er gået et år siden Samsung måtte fremlægge deres første underskud nogensinde på et kvartalsregnskab. Det var 4. kvartal 2008 der viste et underskud på knap 400 mio. kroner. Ikke alverden for en koncern der omsætter for over 500 mia. kroner årligt; Men når kvartalsregnskaberne fra Samsung normalt viste omkring 10 mia. kroner i overskud, må det have givet lidt eftertanke til direktionsgangen.


Men Samsung gik ikke i stå af den grund, nærmere tværtimod. Det seneste år har vi set det ene innovative produkt efter det andet, pakket ind i flot design, og deres LED-TV (som er LCD TV med LED bagbelysning) har solgt godt med i alt 2,5 mio enheder.


Underskudet fra 4. kvartal 2008 er vendt til et overskud i 4. kvartal 2009 på 14 mia. kroner, og det bringer overskudet for 2009 op på 44 mia. kroner. Dette ud af en omsætning på 625 mia. kroner.


Så det var et Samsung i fuldt vigør, vi mødte på årets CES udstiling. Her viste de stolt deres 2010 lineup frem, i bredde og design nok et af de mest imponerende lineup vi set fra en producent i flere år.


Læs mere om produkterne her, og se video præsentationerne fra CES 2010 her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.