Forside Nyheder

TV 2 Film sender Oscar i HD

 



Følg transmisionen LIVE i HD, hvor “Danmark” har chancen for flere Oscars i år.


Igen i år sendes Oscar showet i High Definition.


Det er TV 2 Film der har rettighederne til LIVE transmisionen af Oscar uddelingen, og den sendes i normal kvalitet på TV 2 Film og i HD kvalitet på TV 2 Film HD.


I år finder den store begivenhed sted natten mellem 7. og 8. marts. Hans Pilgaard er den danske vært, og den danske dækning af showet bliver sendt direkte fra et stort Oscar-arrangement i Imperial-biografen i København.


I ugen op til TV 2 FILM varmer op til prisuddelingen med Oscar-film hver aften klokken 21, bl.a. “The Constant Gardner”, “Chicago” og “Fargo”. 


 


Danmark kan vinde flere Oscars i år


I år er der to veloplagte værter ved showet i Hollywood, nemlig Alec Baldwin og Steve Martin, og som noget nyt i år er der ti nominerede film i kategorien ?Bedste film?.


Selvom det danske bud til prisen for ?Bedste udenland-ske film?, “Frygtelig lykkelig”, ikke er blandt de nominerede, er der alligevel to danske film og to film med et stort dansk islæt nomineret.


Anders Østergaards “Burma V.J: Reporter i et lukket land” er nomineret i kategorien ?Bedste dokumentar?, og Joachim Backs “De nye lejere” er nomineret i kategorien ?Bedste kortfilm?.


Samtidig er Lone Scherfigs engelske drama “An Education” nomineret i tre kategorier: Den mest prestigefyldte kategori ?Bedste film?, hovedrolleindeha-veren Carey Mulligan er nomineret i kategorien ‘Bedste kvindelige hovedrolle’, og endelig er manden bag manuskriptet, den kendte forfatter Nick Hornby, nomineret for ?Bedste manuskript baseret på tidligere publiceret materiale?. Han har skrevet manuskriptet til “An Education” efter Lynn Barbers selvbiografi.


Sidst, men ikke mindst er filmen “Precious” blevet nomineret i kategorien ‘Bedste film’. Den er produceret af danskeren Asger Hussain, der har boet otte år i New York.


 


Oscar-vindere på TV 2 FILM


I ugen op til den store begivenhed, sender TV 2 FILM Oscar-vindere i HD hver aften klokken 21. Blandt de mange stærke film, som bliver sendt, er “The Constant Gardner” fra 2005 med Ralph Fiennes og Rachel  Weisz, “Chicago” fra 2002 med Richard Gere, Renée Zellweger og Catherine Zeta-Jones og “Fargo” fra 1996 med William Macy og France McDormand.


Program for Oscar-filmene hver aften på TV 2 FILM:
1. marts: Mig og Annie
2. marts: Chicago
3. marts: Deer Hunter
4. marts: Lunefulde måne
5. marts: Midnight Cowboy
6. marts: Fargo
7. marts: The Constant Gardner


 


Kilde: TV 2

Annonce