Forside Nyheder

Dock radio fra Pure


Ny udgave af Pure Chronos clockradio, med dock for iPod og iPhone, og en ditto CD udgave.


Chronos iDock Series II er en DAB/DAB+* clockradio med dock til både iPod og Iphone. Clockradioen er iPhone-kompatibel, da den er en del af Apples ?Made for iPod? og ?Works with iPhone?. Du kan derfor lytte til din iPod eller iPhone, mens den lader på toppen af radioen.  Afspiller du fra din iPod/iPhone vises oplysninger om kunstner, titel m.m. på Chronos iDocks display. Du kan kontrollere din iPod/iPhone via den medfølgende fjernbetjening.


Chronos iDock Series II kommer i et nyt look i farverne sort eller hvid og med forbedrede funktioner, blandt andet er lyden forbedret med den digitale forstærker. Der er også tilføjet PowerPort, som gør det muligt at tilslutte USB-tilbehør som eksempelvis mobilopladere, læselys m.m. På den måde løses problemet med ofte at mangle ekstra strømstrik ved sengen.


Chronos iDock Series II har desuden en masse praktiske funktioner, eksempelvis fire forskellige alarmer, der kan tilpasses de enkelte dage, og du bestemmer selv, om du vil vågne op til lyden af DAB eller FM-radio, iPod/iPhone eller en alarmtone. Af andre spændende features er der justerbare sleep og snooze-timere, fjernbetjening, stik til dine høretelefoner eller MP3-/ cd-afspiller og en lyssensor, som automatisk dæmper displayet.


 



Chronos CD Series II er anden generation af succesen Chronos CD og er en digital/FM-radio med cd-afspiller. Chronos CD Series II kommer med forbedrede features som eksempelvis drejeknappen til lyden og større funktionstaster, der er nemme at bruge. Lyden er blevet forbedret takket være den digitale forstærker og de specialdesignede højttalere.


Som en anden feature, kan du blandt andet tilslutte din iPod/MP3-afspiller via indgangsstikket på fronten, der også kan bruges til høretelefoner, hvis ikke du vil forstyrre andre med din musik. Desuden inkluderer Chronos CD Series II, ligesom Chronos iDock Series II, PowerPort, selvregulerende lysdisplay samt sleep- og snooze-timere.


 


Pris og tilgængelighed


Chronos CD og Chronos iDock sælges begge til en vejledende udsalgspris af 1.499,-


 


Kilde: Pure

Annonce