Forside Nyheder

Samsung i ny rekord


Finanskrisen er overstået for Samsung, der kommer ud af 2. kvartal med ny rekord.


Overskudet før skat sætter ny rekord for 2. kvartal i år hos elektronikgiganten Samsung. De forventer et overskud før skat (operating profit) på 24 mia. kroner, efter en omsætning i omegnen af 210 mia. kroner.


Salget er steget med 14% siden samme kvartal sidste år. I samme periode sidste år lå overskud før skat på godt 15 mia. kroner.


Samsung er verdens største elektronik leverandør, og i følge Wikipedia også verdens største industri koncern målt på omsætning.


Der er ingen officielle detaljer endnu, om hvordan de enkelte grene af koncernen bidrager til det flotte resultat. Men i følge det japanske finansmagasin Nikkei, peger analytikere på den større efterspørgsel og højere priser på memory chips, til computere og smartphones, som værende en væsentlig årsag.


Men også den øgede efterspørgsel på fladskærms-tv verden over, op til fodbold VM i Sydafrika, menes at have bidraget positivt til det flotte resultat.


 


Kilde: Nikkei

Annonce