Forside * Nyheder

TV2 SPORT lancerer en Premier League kanal


Mere fodbold i HD. En ny sportskanal til fodbold fra engelske Premier League er på vej.


Den nye sportskanal vil sende kampe og andre programmer fra Premier League døgnet rundt, året rundt. Samtlige 380 kampe fra Premier League vises live eller forskudt. Når der spilles flere kampe samtidig udvælges den mest interessante til live transmission, og de øvrige vises forskudt. Alle kampe vil blive sendt med danske kommentatorer.


Teknisk set er der 2 nye kanaler, en almindelig SD udgave og en HD udgave. Så spillet fra Daniel Agger og Nicklas Bendtner kan endnu engang nydes i High Definition, og netop kampen imellem Arsenal og Liverpool bliver den kanalerne åbner med. Det er fredag d. 13. august der er premiere.


De nye sportskanaler dukker op hos Viasat. Hvilke øvrige distributører der er med vides ikke endnu.


 


Kilde: TV2 SPORT

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.