Forside Nyheder

HDMI nyheder fra Audioquest


 


Audioquest introducerer nu en helt ny serie af HDMI kabler, med 8 forskellige modeller.


Audioquest er en kendt producent af kvalitetskabler til AV verdenen. Audioquest’s HDMI kabler udmærker sig blandt andet ved at kombinere en særdeles solid og holdbar konstruktion, med en blød og let medgørlig udførelse. Deres montering af stikkene på kablet er i en klasse for sig, og sikrer både en optimal overførsel og en god holdbarhed.


Samtlige disse nye kabler er HDMI 1.4 certificerede, og alle modeller understøtter Ethernet. De kommer i forskellige kvaliteter og længder, op til 20 meter, så der er noget for ethvert behov og pengepung.


Indulgence serien er først og fremmest udviklet for hifi-entusiasten, der værdsætter den lydmæssige forskel der kan være på forskellige HDMI kabler. Indulgence serien bygger videre på både erfaringer skabt ud fra den tidligere HDMI serie, men også de erfaringer fra audio-kabler som har vist sig at kunne tilføre HDMI-kablerne en bedre lyd. Herunder DBS systemet i Coffee og Diamond serierne, der holder magnetfeltet omkring kablet konstant.


De mere budget-venlige kabler er imidlertid på ingen måde glemt i udviklingen. Såvel isolerings-materiale som stik-konstruktion og montering er i fuldt ud samme kvalitet helt fra den billigste serie, der ligger i en prisklasse hvor alle kan være med.


Samtlige Audioquest Indulgence HDMI-kabler understøtter således Ethernet – dette er værd at bemærke da mange HDMI 1.4 certificerede kabler på markedet i øjeblikket ikke har Ethernet.


Med HDMI 1.4 er der indført to nye såkaldte speed-ratings fra HDMI organisationens side. Dette har skabt nogen forvirring, da opdelingen i High Speed og Standard Speed ikke er en særligt gennemtænkt opdeling. For at være High Speed godkendt, skal kablet kunne levere 10.2 GBPS, hvilket svarer til 1080P ved 120 Hz, 3D osv. Standard Speed garanterer imidlertid kun 2.25 GBPS, som kun rækker til 720P/1080i.


Den store spændvidde giver et problem, fordi det kan forlede nogle til at tro at kabler uden High Speed betegnelsen ikke kan overføre 1080P (der ligger omkring 4.5 GBPS). For at imødegå denne forvirring, garanterer Audioquest 1080P overførsel op til 60 Hz på samtlige længder i samtlige modeller. Du er derfor altid garanteret fuld 1080P understøttelse i et Audioquest kabel – men ønsker du 3D i 1080P, skal du holde dig til High Speed kablerne, dvs. maksimalt 8 meter for alle modeller.


For udvalg og hvor priserne starter, se nedenfor.


 


Specifikationer


Egenskaber der er fælles for alle Audioquest Indulgence HDMI-kabler:



  • HDMI 1.4
  • Ethernet connection
  • Garanteret 1080P kombatible i alle længder
  • High-speed kompatible i længder til og med 8 meter
  • Kabler på 1-3 meter leveres med individuel farve
  • Kabler i længder på 5 meter og op leveres med hvid isolering

 


Modeller


Pearl
Solid Long Grain Copper
Længder fra 1-12 meter
Pris fra 149,-


Forest
Solid Long Grain Copper
Længder fra 1-12 meter
Pris fra 299,-


Cinnamon
Solid 1.25% silver-plated Copper
Længder fra 1-20 meter
Pris fra 499,-


Chocolate
Solid 2.5% silver-plated Copper
Længder fra 1-20 meter
Pris fra 799,-


Carbon
Solid 5% silver-plated Copper
Længder fra 1-20 meter
Pris fra 1199,-


Vodka
Solid 10% silver-plated Copper
Længder fra 1-12 meter
Pris fra 1999,-


Coffee
Solid 10% silver-plated Copper
72v DBS
Længder fra 1-12 meter
Pris fra 3199,-


Diamond
Solid 100% Silver
72v DBS
Længder fra 1-5 meter
Pris fra 6999,-


Kilde: KC Audio / TapeConnection mkII pressemeddelelse

Annonce