Forside Nyheder

Windows Phone 7 begrænses i Danmark


Når mobilerne med WP7 kommer til Danmark bliver det uden adgang til Apps fra Windows Marketplace og uden dansk sprog.


Microsoft har præsenterede mandag deres forbedrede styresystem Windows Phone 7, tidligere kendt som Windows Mobile.


Windows Phone 7 har været længe under vejs og længe ventet, især af folk med Windows Mobile-mobiler, der har ventet på at kunne skifte den gamle ud med en ny model.


Med præsentationen af WP7 fulgte lanceringen af fire mobiler, der kommer til Danmark.


Men der er også dårligt nyt.


 


Ingen apps


Windows Phone 7-modellerne i Danmark får nemlig ikke adgang til Windows Marketplace, hvor der kan købes applikationer og spil, ligesom i Apples App Store, og Googles Android Marked.


Samtidig er der heller ikke adgang til musiktjenesten Zune, eller spiluniverset Xbox Live.


Danmark er simpelthen for lille et land, til at det er blevet prioriteret at få den danske del af applikations-universet klar.


 


Taler ikke dansk


Windows Phone 7-mobilerne i Danmark kommer heller ikke til at tale dansk.


Hverken i menuen eller i input, da der ikke er dansk ordbog.


Tastaturet er heller ikke dansk, og der kommer først æøå frem ved “press to hold”. Der er heller ikke mulighed for T9-tastatur.


 


Heller ingen Flash


Windows Phone 7-mobilerne understøtter heller ikke Adobe Flash, der blandt meget andet bruges til at vise mange former for web-tv.


Det er ikke lykkes Microsoft at få det klar til lanceringen, fortalte repræsentanter for Microsoft under det danske pressemøde.


Det bliver det dog på et senere tidspunkt.


Det bliver dermed en meget begrænset oplevelse for brugerne, og en stor del af incitament for at købe en smartphone er helt væk.



Kilde: mobilsiden.dk

Annonce