Forside * Nyheder

Lille fald i salget af fladskærms TV


Sammenlignet med rekordåret 2009 byder 2010 på et lille fald i antal solgte fladskærms tv. Til gengæld bliver de større og større.


Sidste år blev et rekordår for salg af fladskærms-tv. Finanskrisen til trods, så benyttede mange hjem digitaliseringen og det analoge sluk, til at anskaffe nyt TV. Det betød at der i 2009 blev solgt hele 780.000 fladskærms TV herhjemme det år, mod 630.000 året før.


Men 2010 vil ikke byde på en lignende stigning i salget. Nu er der købt nyt TV i mange hjem, så falder salget en smule igen. Men ikke så meget som man måske skulle tro.


Prognosen fra Brancheforeningen Elektronik anslår nu at årets samlede salg ender på 725.000 enheder. Altså næsten 100.000 enheder flere end for 2 år siden.


Så det er ikke fladskærms-tv der spares på. Dog tror branchen ikke at fladskærms-tv også vil være den varegruppe der sælger bedst op til jul, som de 3 foregående år: Dette vil hitte under juletræet i år


 


Større skærme


Og skærmene bliver større og større. Andelen af solgte fladskærms TV på 40″ eller derover stiger år for år, og 2010 er ingen undtagelse. Grafikken herunder går dog kun til og med 2009, men 32″ er ikke længere den mest udbredte skærmstørrelse.




Kilde: BFE (Brancheforeningen Elektronik)


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.