Forside CES CES 2011

CES 2011: Trådløse HiFi højttalere



 

I dag er kilderne til lyd i hjemmet mangfoldinge. Computer, iPod, smartphone, medieafspiller, Sonos/Logitech, CD, DVD, Blu-ray osv.

Der findes forskellige bud på løsninger til at forene de kilder i musikanlæg, men hvad gør man for at bevare HiFi højttalerne? Det har det amerikanske firma Blackfire Research deres bud på, de gør højttalerne selv til trådløse medieafspillere.

Det betyder at man kan købe de trådløse audiophile højttalere (skal dog tilsluttes strøm) og afspille til dem direkte fra computer eller smartphone. Musikken overføres via WiFi, men i en høj kvalitet bedre end CD lyd.

Det minder om det man også kan med Apple Airplay, men at dømme efter kommertarer fra audiophile skribenter er der tale om et system med mere fokus på HiFi delen. Med 24bit 192 Khz lyd, og et komponent valg til forstærker og DACs der signalerer HiFi, er der måske noget om snakken.

Systemet er ikke nyt som sådan. Blackfire Research har brugt fire år indtil nu, på deres system af trådløs lyd, og det har derfor været vist frem ved flere lejligheder før. Men hver gang tages det skridtet videre.

På CES viste de deres trådløse HiFi højttalere af reol størrelse frem. De havde trådløse monotrin, som kan benyttes sammen med eksisterende højttalere. Så enhver passiv højttaler kan forvandles til en aktiv WiFi højttaler i deres system af streaming lyd som de kalder SuperStreamHD. Et system de i øvrigt prøver at tage patent på.

Til stereo anlægget kan de også tilbyde en boks, så det også kan streame lyd ud til de trådløse højttalere.

Der var dog ingen muligheder for at lytte til systemet på CES udstillingen. Her må vi henvise til kommentarene fra dem som har lyttet til det på HiFi udstillinger. Se mere på: http://www.bfrx.com/

 







Annonce