Forside * Nyheder

Slut med DR TV live på iPhone


 


DR programmerne kunne ses igennem App’en netTV, men det er slut nu.


DR radio kan høres igennem flere applikationer på iPhone, iPad og iPod Touch. Men DR TV har hidtil kun været tilgængelig igennem applikationen netTV.


Men DR TV er ikke længere tilgængelig fra iPhone og iPod Touch. DR har bedt CrestnutSoft, der står bag netTV, om at fjerne DR’s streams fra programmet.


Årsagen er at DR kun har rettighederne til at distribuere DR TV på nettet via egne platforme, som dr.dk. Det forklarer kanalchef på dr.dk, Nicolai Porsbo, til tvnyt.com.


iPad er dog ikke ramt. Forklaringen er at iPad tillader at TV-streamen hentes direkte fra dr.dk, en mulighed som iPhone ikke har endnu. ChestnutSoft forklarer dog overfor tvnyt.com, at de forventer den mulighed tilgængelig på iPhone og iPod Touch i en kommende opdatering af iOS.


Applikationen netTV giver kun adgang til 2 danske TV kanaler nu, det er 24 Nordjyske og Folketingskanalen. Der er dog fortsat over 400 udenlandske tv-stationer.


 


Kilde: tvnyt.com

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.