Forside * Nyheder

Nu også B&O lyd i BMW


A0134616


 


Det nye Bang & Olufsen High End Surround Sound System til BMW 6-serie Coupé er på vej

I september 2010 bekendtgjorde Bang & Olufsen samarbejdet med den tyske bilfabrikant BMW. Resultatet af dette spændende samarbejde, Bang & Olufsen High End Surround Sound System til den nye BMW 6-serie Coupé, ruller ind hos forhandlerne i efteråret 2011.



16 aktive højttalere

Hver af de syv diskanthøjttalere suppleres af en mellemtonehøjttaler for en ensartet højttaleropsætning, mens de to kraftige subwoofere under forsæderne er direkte monteret i bilens chassis. Dette BMW-patenterede design eliminerer vibrationer fra subwooferne og giver en endnu mere klar lydkvalitet.

Det nye system har også Dynamic Road Noise Compensation – en teknologi, der bruger lyddata fra en mikrofon i kabinen til konstant at justere lyden efter forholdene uden for bilen, for eksempel regn og skiftende vejbelægning.

Sidst, men ikke mindst, er der to forskellige lydindstillinger integreret i det nye system, og de byder på to ret forskellige lydoplevelser. Studio Mode giver et vidunderligt, dynamisk lydbillede, der gengiver musikken, nøjagtig som kunstneren havde tænkt sig, den skulle lyde, mens den nye Expanded Mode udvider lydbilledet, så passagererne får indtrykket af, at de befinder sig i et meget større rum.


 



A0134619



Udsøgt design

Det nye system har flere designfinesser, for eksempel de solide aluminiumsgitre med svævende ramme. Den særlige montering adskiller gitrene fra rammen og giver indtrykket af, at gitrene svæver frit i luften. Mellemrummet mellem gitteret og rammen indeholder også nogle små lysdioder, der sender et dæmpet lys ud i kabinen, når systemet er aktiveret.

Kombinationen af lys og lyd demonstreres når systemet aktiveres. En højttalerplade i midten af instrumentbrættet hæves lydløst, så man kan se den store akustiske linse, samtidig med at de indbyggede lysdioder tændes – en proces, der har fået tilnavnet Light Orchestration.

Bang & Olufsens patenterede Acoustic Lens Technology fordeler lyden horisontalt i en 180-graders vinkel for at sikre den bedst mulige akustiske oplevelse hvor som helst foran højttaleren. Ved nærmere eftersyn afdækker pladen over den akustiske linse en ekstra mellemtonehøjttaler, der leverer en afbalanceret lyd i hele kabinen.

En anden unik detalje ved det nye system er farven “Perl Glanz” (perleglans) og de store, maskinborede huller, der står perfekt på linje uanset synsvinklen.


Flere BMW modeller på vej

Det nye lydsystem er det første i en planlagt række af biler med eksklusive Bang & Olufsen lydsystemer fra den tyske bilfabrikant.


Kilde: Bang & Olufsen

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.