Forside Nyheder

Nye R-modeller fra svenske DLS

R50_mk_ii_hvid_bagfra

 

Svenske DLS har haft stor succes med R-serien, ikke mindst R55, og lancerer nu et par “Limited Edition” udgaver af R55 og R50, som de har døbt mkII.

Der er ikke tale om en afløser, men variant der kun leveres i mat hvid finish. Højttalerne leveres med både hvidt og sort frontstof.

Importøren fortæller:

R-serien fra DLS udmærker sig ved den ørevenlige, men åbne og meget sammenhængende gengivelse. Enhederne er udviklet af DLS selv, og R-serien er kendetegnet ved at være “no bullshit” højttalere, med kabinetter og enheder af helt traditionelle materialer og grundkonstruktioner, men nøje fintunet og afstemt til hinanden.

 

R55_mkii_bagfra


 

Her er ingen “magiske” genveje, ingen fancy design-detaljer, ingen forsøg på at genopfinde den dybe tallerken – blot en god, gammeldags veldesignet konstruktion i høj kvalitet, med fokus på lydkvaliteten.

R50 mkII er en klassisk to-vejs reolhøjttaler, med en 5″ bas/mellemtone enhed med pap-membran. Enheden er udviklet til at have en homogen gengivelse uden unoder, højt op i frekvensområdet så overgangen mellem bas/mellemtone og diskant-enhed bliver så sammenhængende som muligt.

 

R50_mk_ii_hvid 


Diskant-enheden i mkII modellen er taget direkte fra den dyrere M-serie, og leverer en fløjlsblød og ørevenlig, men særdeles detaljeret gengivelse, som er ganske vanedannende. Særligt gengivelsen af stemmer er på et meget højt niveau, usædvanligt for prisklassen.


R55 mkII benytter to 5″ enheder, der adskiller sig fra den “gamle” R55 ved at være monteret i hvert sit kabinet, med separat bas-tuning. Denne konstruktion giver lidt mere “punch” i bas-området, samtidig med at forvrængningen i mellemtone-området er mindre, da der er mindre pres på bas/mellemtone enheden. Igen er diskant-enheden taget direkte fra M-serien, og fuldender en meget helstøbt og vellydende konstruktion, med en meget ufarvet gengivelse.

 

R55_mkii_hvid 



Specifikationer:

R50 mkII
2-vejs basrefleks
Mat hvid finish
5″ basenhed med pap-membran
1″ soft dome diskant
Impedans: 4 ohm
Frekvensområde: 60-30 kHz -3 dB
Anbefalet forstærker: 20-150 watt
Følsomhed: 86 dB
Dimensioner: 170x260x310 mm
Pris: 2.499,-/stk

R55 mkII
2½-vejs basrefleks
Mat hvid finish
5″ basenhed med pap-membran
5″ bas/mellemtone enhed med pap-membran
1″ soft dome diskant
Impedans: 4 ohm
Frekvensområde: 48-30 kHz -3 dB
Anbefalet forstærker: 50-200 watt
Følsomhed: 88 dB
Dimensioner: 170x290x983 mm
Pris: 5.999,-/


 


Kilde: KC Audio / TapeConnection mkII pressemeddelelse

Annonce