Forside * Nyheder

Bloomberg bekræfter: Ny iPhone med små forbedringer


En visuel ændring på iPhone 5 er muligvis, at LED blitzen flyttes væk fra selve kameraet.


 


Den næste iPhone får hurtigere processor og bedre kamera, men visuelt vil den ikke skille sig meget ud fra iPhone 4, rapporterer Bloomberg.com.


Rygtet har hele tiden lyt på, at Apple vil lancere en ny iPhone-model til september, men nu bliver historien bakket op af Bloomberg.com , der har snakket med kilder, der dog ikke vil stå offentligt frem.


Bloomberg bekræfter tidligere informationer, blandt andet at den næste iPhone vil få A5-processoren, der pt. sidder iPad 2, og et 8-megapixel kamera. Derudover vil den kommende iPhone have et design, der ligger meget tæt op af, hvad vi allerede kender fra iPhone 4.


 


Billig iPhone til udviklingslande


Der har ellers tidligere været rapporter ude om, at den kommende iPhone får en buet bagside a metal, blandt andet for at gøre den mere behagelig at holde i hånden. Websiden Boy Genius Rapport har netop også publiceret en historie om, at den næste iPhone får et “radikalt anderledes udseende.”


Bloomberg skriver, at Apple arbejder på en billigere udgave af iPhone rettet mod kunder i udviklingslande. Den billigere iPhone vil bruge indmad fra den nuværende iPhone 4 for at holde prisen så lav som mulig.


Apple har tidligere lanceret nye iPhone-modeller i juni, men dette års model er blevet udskudt til september for at kunne blive udstyret med firmaets kommende iOS5-software, der ifølge Apple selv forventes færdigt “i løbet af efteråret.”


Udviklere kan pt. hente og arbejde med en beta af iOS5-operativsystemet.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.