Forside Nyheder

Apple solgte i 20 millioner iPhones i sidste kvartal


Apple solgte i 20 millioner iPhones i sidste kvartal


Steve Jobs & Co. slår igen rekorder og sælger millionvis af iPhones, iPads og Macs. I sidste kvartal omsatte æblefirmaet for 154 milliarder kroner og tjente 39 milliarder kroner.


Vi spår at der er store smil i bestyrelseslokalet hos Apple. Firmaet har netop offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal af finansåret 2011, og der bliver igen slået rekorder.


Således har Apple har afsat hele 20,34 mio. iPhones og 9,25 mio. iPads, 7,54 mio. iPods og 3,95 mio. Mac-computere. Salget af de mange iPhones repræsenterer en vækst på 142 procent i forhold til samme kvartal i 2010, og salget af iPads er vækstet med 183 procent.


Salget af iPods er faldet med 20 procent, mens salget af Mac-computere er steget med 14 procent. Det skal sammenlignes med, at det samlede salg af computere på verdensplan blot er steget med lidt under tre procent.


Bedste kvartal nogensinde


De flotte salgstal betyder, at Apple omsatte for 28,57 milliarder dollars, svarende til 154 milliarder danske kroner. Indtjeningen var på 7,31 milliarder dollars, eller det der svarer til lidt over 39 milliarder danske kroner.


?Vi er begejstrede over at levere vores bedst kvartal nogensinde med en vækst i omsætningen på 82 procent og en vækst i indtjeningen på 125 procent. Lige nu er vi fokuseret på og glæder os til at bringe iOS5 og iCloud til vores brugere dette efterår,? udtalte Steve Jobs.


I forbindelse med regnskabet afslørede Apples driftschef, Tim Cook, et par interessante detaljer, blandt andet at vi kan se frem til en stor produktlancering til september. Det kræver ikke mange hjerneceller at forstå, at det er den næste iPhone, han taler om. Tim Cook fortalte også, at der nu er 222 millioner iOS-enheder ude i hænderne på folk, og at Apple har 76,2 milliarder dollars i banken, svarende til over 411 milliarder kroner.

Annonce