Forside Nyheder

DRs TV på vej ud på mobilen

 


 


DR planlægger en ny web-applikation til efteråret, som kan streame DRs video-indhold.


Det er efterhånden et års tid siden, DRs betalab afslørede, at man arbejdede på en HTML5-applikation, der kunne streame DRs videoindhold.


Siden da er det løbet meget vand i åren, og DR har sågar været nødt til at lukke en konkurrent ned, som var hurtigere end DR, til at udvikle en løsning, der kunne streame DRs indhold på mobiltelefoner.


Men nu fortæller DR, at de kommer med en web-appliation, der kan streame indholdet fra tjenesten DR.NU. Det skriver Comon.dk.


 


Både til tablets og smartphones


Den nye appliation kan streame i adaptive bitrate til både smartphones og tablets, hvilket betyder, at kvaliteten altid tilpasses den tilgængelige båndbredde. Derved opnås altid den optimale billedkvalitet, uanset om man benytter 3G eller trådløst netværk.


DR har endvidere valgt at skrotte Adobe Flash formatet, og vil udelukkende streame i videoformatet H.264.


Applikationen indeholder udover adgang til DR.NU også en TV-oversigt, og den vil blive lanceret i to versioner optimeret til henholdsvis tablets og smartphones.


 


Kilde: mobilsiden.dk  (via comon.dk)

Annonce