Forside Indhold og distribution Musik

Klipsch hopper med på AirPlay-bølgen


Klipsch hopper med på AirPlay-bølgen


Kompakt lydanlæg lover hi-fi-oplevelse streamet fra dit iTunes-bibliotek og dine Apple-gadgets, men prisen synes lige i overkanten.


Amerikanske Klipsch er ikke et stort navn herhjemme, men i USA mærket synonymt med den gode lydoplevelse. Nu har amerikanerne så kreeret et nyt lydanlæg til dem, der har omfavnet Apples AirPlay-teknologi til streaming af lyd i hjemmet.


Firmaets Gallery G-17 er en lille lydbar med to 10-watt diskantenheder og to 20-watt mellemtone-enheder, der automatisk hopper på dit trådløse netværk og lader dig streame musik fra iTunes eller dine håndholdte Apple-enheder.


G-17 kan vægmonteres og har også USB-tilslutning og 3,5 millimeter minijack-indgang til dem, der foretrækker at sende deres musik over kabler. Prisen er oplyst til 530 dollars, hvilket indikerer en dansk pris i omegnen af 3.500 kroner, når anlægget rammer butikshylderne til efteråret.


Det synes vi lyder rigtig, rigtig dyrt. Vi håber at lyd og pris hænger sammen.

Annonce