Forside Nyheder

Mange iPhone 4-ejere tror de har 4G-telefon


Mange iPhone 4-ejere tror de har 4G-telefon


Der hersker stor forvirring om begrebet 4G. Se hvor mange der fejlagtigt tror de har en 4G-telefon.


Elektroniksitet Retrevo har lavet en undersøgelse der viser, at 34 procent af de adspurgte iPhone-ejere tror de har en 4G telefon.


Men Apple har slet ikke produceret en 4G-telefon på nuværende tidspunkt, og det er derfor umuligt. Formentlig er det 4-tallet i iPhone 4, som forvirrer iPhone-ejerne på dette spørgsmål.


Det er dog ikke kun iPhone-ejere der er forvirrede. Af BlackBerry-ejere svarede 24 procent, at de har en 4G telefon, selvom der heller ikke findes BlackBerry telefoner med 4G.


Android-ejerne kan heller ikke sige sig fri for forvirringen, her er det 29 procent, som svarer de allerede har en 4G-telefon. Der kan dog være nogen af disse, som svarer korrekt, da der findes to 4G-telefoner med Android på det amerikanske marked.


Men undersøgelsen viser, at der ligger en stor opgave for teleselskaber og mobilproducenter i at forklare, hvad 4G helt præcis er.


Der er endnu ikke nogle telefoner med 4G tilgængelige på det danske marked.


kilde: mobilsiden.dk

Annonce