Forside * Nyheder

TDC vil levere nyheder til TV-kunder


 


Jyllands-Posten, Berlingske og TDC går nu sammen om at levere nyheder på TV.


TDC vil udfordre tekst-tv, og selv levere nyheder til TV skærmen der kan kaldes frem med ét tryk på fjernbetjeningen.


Nyhedstjenesterne fra Berlingske og Jyllands-Posten kommer til at ligge som en del af TDC TV’s kommende tv-menu. I menuen ? en moderne udgave af tekst-tv, hvor nyheder, vejr, musik osv. nemt kan tilgås med fjernbetjeningen via applikationer i bunden af tv-skærmen. Tv-apps hedder fænomenet.


“TDC har haft stor succes med at levere tv til danskerne, og vi ser store muligheder i at tilbyde underholdning, oplevelser og nyheder på tv’et, som vi kender fra applikationer til smartphones”, siger administrerende direktør Anders Jensen, TDC Privat.


Nyhedstjenesten bliver opdateret døgnet rundt med de seneste nyheder, tv-indslag og fotos.


TDC TV’s tv-menu bliver frigivet uden merbetaling til TDC’s ca. 120.000 Home Trio-kunder i løbet af august og september.


 


Kilde: TDC

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.