Forside Indhold og distribution Film

Fri adgang til 100 film hos YouSee og TDC


 


En kvart million husstande med tv fra YouSee og TDC får i næste uge fri adgang til at se udvalgte spillefilm.


TDC og YouSee udvider nu deres filmtjenester på video-on-demand (VOD) med en kategori af gratis film. Kategorien der kaldes 100 film bliver inkluderet i YouSee Plus og TDC HomeTrio Plus.


Det betyder at i alt ca. 250.000 TV-abonnenter hos de to får adgang til, når som helst at se film på deres tv, uden at det koster ekstra.


?Vi ser det som et alternativ til de almindelige tv-kanaler, der sender masser af film, men kun på faste tidspunkter. Kvaliteten og udvalget vil svare til de traditionelle filmkanaler, men forskellen er, at kunderne selv kan vælge titel og tidspunkt. Vi mener, det er fremtidens måde at se det store filmkatalog på suppleret med, at man lejer de nyeste film mod betaling,? siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.


100 Film vil til stadighed rumme 100 titler, hvoraf ca. en fjerdedel udskiftes hver måned.


Fra begyndelsen bliver der tale om en blanding af nyere og ældre danske og udenlandske film. Blandt titlerne er Oceans 11, Charlie og chokoladefabrikken, Taxi Driver, Ondskabens hotel, E.T. og den danske film Lykkevej.


 


Kilde: YouSee

Annonce