Forside IFA IFA 2011

55 tommer med QuadHD-opløsning og brillefri 3D


Toshiba 55ZL2 har kamera og bruger ansigtsgenkendelse til at optimere den brillefri 3D-oplevelse til netop din placering i stuen


55 tommer med QuadHD-opløsning og brillefri 3D


Toshiba overrasker med et monster af et stuealter med 3840 x 2160-pixel opløsning, der levere den tredimensionelle oplevelse helt uden briller


Toshiba har netop annonceret en vældig imponerende fladskærm til din stue. 55ZL2 er et 55-tommer LED-baseret flad-tv med en naturlig skærmopløsning på hele 3840 x 2160, der giver dig fire gange så høj detaljegrad som et 1080p billede.


Desværre er der pt. ikke en overflod af indhold i den ekstremt høje opløsning, men du kan altid koble en heftig gaming-pc til skærmen og skyde bad guys i knivskarp kvalitet.


Heldigvis har 55ZL2 andet at byde på, eksempelvis muligheden for at vise 3D-indhold uden briller.



Tv?et har QuadHD-opløsning, der leverer fire gange højere detaljegrad end 1080p


Toshiba benytter en teknologi, der leverer to lettere forskellige billeder til henholdsvis venstre og højre øje, og 55ZL2 er udstyret med ansigtsgenkendelse, så tv?et kan justere 3D-effekten i forhold til hvor du sidder i stuen. Alt i alt kan tv?et akkommodere op til ni forskellig seer-positioner.


55ZL2 kan opskalere indhold til QuadHD-opløsning og endda også levere 3D-effekt til 2D-indhold, men filmnørder er muligvis mere interesserede in den autokalibreringsfunktion, der ifølge firmaet leverer en billedkvalitet som selv filmstudierne ville kunne være stolt af.


Skærmen kan klare tv-optagelser på et USB-drev, modtage streamet indhold via DNLA og er fuldt kompatibelt med Windows 7. Der er selvfølgelig også adgang til apps, og så kan du styre hele molevitten via din iPhone.


Vi kender endnu ikke prisen, men Toshiba 55ZL2 ryger angiveligt ud på de tyske butikshylder til december.

Annonce