Forside Nyheder

Kineserne køber dansk højttalermærke

 


Kineserne viser interesse for den danske lydindustri, og nu har de købt sig ind i et af de gode gamle mærker.


Kineserne viser interesse i dansk lydteknologi, og nu bliver det mere konkret. Vifa International – et gammelt dansk højttalermærke – er nu blevet overtaget af kinesiske Guoguang Electric. Kineserne har købt markedsføringsrettighederne for en årrække. Det skriver elektronikbranchen.dk.


Guoguang Electric var en del af den delegation der tidligere på året gæstede Danmark, for at etablere tættere bånd imellem den danske lydteknologi og de kinesiske producenter.


Aftalen, der ifølge elektronikbranchen.dk, har en værdi af ca. 10 mio. kroner giver kineserne ret til at markedsføre og sælge højttalere under Vifa-navnet i 7 år.


Vifa blev etableret i 1933 og har siden produceret  højttalerenheder til markedets førende brands. Med Vifa international udvikles integrerede systemer til hjemmebiograf  bestående af højttalere, receivere og DVD-afspillere. Anlæg hvor alle funktioner betjenes fra én fjernbetjening. Virksomhedens vision er at bringe ægte biograflyd hjem i stuen, samtidig med at der satses på Skandinavisk design og brugervenlighed.


Vifa fortsætter udvikling i Danmark.


 

Annonce