Forside Nyheder

LG, Philips, Loewe og Sharp forener Smart TV


Samsung kører indtil videre solo hvad angår Smart TV. (Foto: recordere.dk)


 


Bedre Smart TV


Smart TV kan være smart, især hvis der er fælles fodslag. Nu går LG, Philips, Loewe og Sharp sammen om en fælles platform.


Smart TV, Connected TV, Internet TV. Kært barn har mange navne.


Men der er tale om forskellige varianter af samme, nemlig dynamisk indhold til dit TV. Det kan være filmleje, gentagelse af TV-programmer, alverdens apps der gør det meste muligt – eller blot giver internet på TV-skærmen.


Hver producent sit univers. Panasonic har deres, Sony har deres, Samsung har deres osv. Det er fri konkurrence, men det havde måske været smartere om de var blevet enige om en defacto standard.


Som det er nu skal hver indholdsleverandør bygge programmer til hver enkelt platform. Producenterne er nødt til at sikre en konstant udvikling til lige deres platform. Dem der leverer indhold, er nødt til at vurdere mulig indtjening hos hver enkelt producent.


 


Smart TV samarbejde


Nu går LG, Philips, Loewe og Sharp sammen om fælles udvikling til deres platforme.


Det betyder på sigt, at udviklerne af Apps kan nøjes med at udgive én App, som så virker på alle de tilsluttede producenters TV.


Det nye samarbejde vil være en konkurrent til Samsung, der har valgt at køre solo på TV-indhold. Indtil videre er Samsung dog også absolut førende på Smart TV indhold, ihvertfald i Danmark.


Sony samarbejder istedet med Google om Google TV, mens Panasonic også kører solo.


Samarbejdet imellem LG, Philips, Loewe og Sharp bygges op omkring standarderne HTML5, CE-HTML and HbbTV.


 


Kilde: thisismynext

Annonce